23948sdkhjf

Direktør Bo Olesen modtager Erhvervsrådets Initiativpris 2007

Initiativ bør hædres - og det var netop det 160 mennesker gjorde fredag den 16. november 2007, hvor Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande uddelte den 45. Initiativpris på Carl Henning Pedersen & Else Alfelts Museum i Herning. Årets prismodtager 2007 er direktør Bo Olesen, Sjælsø Gruppen (tidl. Ikast Byggeindustri A/S).
Bo Olesen fik prisen for at være en meget visionær leder med et kæmpe drive og med mange initiativer til gavn både for egen virksomhed, men i særdeleshed til gavn for områdets udvikling.

Bo Olesen har drevet en ualmindelig flot virksomhed, Ikast Byggeindustri A/S, som har sat nye standarder i developer branchen. Virksomheden har været så veldrevet, at virksomheder i branchen stod i kø for at opkøbe den. Det blev som bekendt Sjælsø Gruppen, der løb med ”sejren”.

Bo Olesen har sideløbende hermed gjort en kæmpeindsats for Young Enterprise – som er iværksætteri i Handelsgymnasiet. Han er regionalformand og med i hovedbestyrelsen. Bo Olesen har også gjort en stor indsats i bestyrelsen for FC Midtjylland, som han nu også er blevet formand for. Han har således været drivkraften bag hele børsintroduktionen.

Endelig har Bo Olesen gjort en stor og uegennyttig indsats i bestyrelsen for Erhvervsrådet gennem 4 år, heraf flere år i forretningsudvalget og et år som formand. Han sidder nu i Erhvervsrådets repræsentantskab.

Som synligt bevis på hæderen tildeltes Bo Olesen en skulptur lavet af kunstneren Jørgen Pedersen.





Kilde: Erhvervsrådet - Herning & Ikast-Brande

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094