
41-årige Thomas Schalek (billedet) er oprindelig ingeniør og har i mere end syv år arbejdet for Kemp & Lauritzen / Glenco, hvor han blandt andet har været ansvarlig for design, udvikling og tilbud af ventilationsopgaver – senest som ansvarlig for forretningsområdet farmaceutisk industri.
Før ansættelsen hos Kemp & Lauritzen / Glenco var Thomas ansat hos Alectia i syv år henholdsvis som fagingeniør, projektleder og Key Account Manager.
I Brøndum står han i spidsen for ventilation – et forretningsområde, hvor virksomheden arbejder som designer, projektleder og udførende med store teknikentrepriser og fagentrepriser samt med teknisk service.
- Vi har et godt kendskab til kundernes behov og et team med solid teknisk erfaring. Derfor ser jeg rigtig gode muligheder for at udvikle ventilationsforretningen, siger Thomas Schalek.
Thomas Schalek har sit udgangspunkt fra Brøndum i Hvidovre.