23948sdkhjf

Arkitekter transformerer skole til medborgerhus

Den nedlagte skole i Lihme i Skive Kommune får med etableringen af et nyt medborgerhus fornyet liv.
Det nye medborgerhus i Lihme bliver et eksempel på, hvordan dele af en lukket skolebygning kan omdannes til nye og aktive formål. De 750 indbyggere i Lihme Sogn mangler et sted at samles, og medborgerhuset skal nu være med til at sikre en udvikling, der fortsat gør det attraktivt at bosætte sig i landsbyen. Det skriver Realdania i en pressemeddelelse.

Projektet for medborgerhuset er tegnet af Elkiær + Ebbeskov Arkitekter i samarbejde med Arkitektfirmaet Andreas Ravn fra Balling.

Ombygningen er budgetteret til at koste 3,8 millioner kroner. Realdania støtter projektet med 950.000 kroner, og det samme gør Lokale og Anlægsfonden. Herudover har Lihme borgerforening ved indsamling, egenbetaling samt øvrig støtte tilvejebragt 1,1 millioner kroner.

Der er dermed allerede nu sikret 3,1 millioner kroner til realisering af projektet. Skive Kommune er søgt om en bevilling på 200.000 kroner, som er under behandling. Den resterende restfinansiering tilvejebringes ved eget arbejde.

Claus V. Mikkelsen, formand for Lihme Borgerforening, siger om projektet:

- Med den tildelte støtte fra Realdania vil Lihme Medborgerhus kunne realiseres. Det er rigtig gode nyheder for vores område. Lihme Medborgerhus bliver det fremtidige centrale omdrejningspunkt for landsbyen og kan rumme kulturelle aktiviteter og arrangementer, som kan række langt ud over landsbyen. Vi har nu fået vendt lukningen af Lihme Skole og det nedslidte forsamlingshus til et yderst positivt og funktionelt projekt, som vi fremafrettet vil få rigtig megen udbytte af.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.158