23948sdkhjf

Hustømrerne slår omsætningsrekorden

Det jyske byggefirma har mere travlt end nogensinde.
Byggeaktiviteten er stigende i landets største byer, og det nyder man godt af hos Hustømrerne A/S.

Byggefirmaet med afdelinger i Aalborg, Aarhus og Aabenraa har netop offentliggjort et 2015-regnskab med en rekordomsætning på 267 millioner kroner – en stigning på hele 60 procent i forhold til 2014.

En beskeden stigning på 0,7 millioner kroner i resultatet før skat er dog samtidig et vidnesbyrd om, at indtjeningen ikke er fulgt med væksten.

Det er dog helt i overensstemmelse med strategien, forsikrer Carsten Varneskov, administrerende direktør i moderselskabet JBH Gruppen og bestyrelsesmedlem i Hustømrerne:

- I første omgang var planen at bringe Hustømrerne op på det nuværende omsætningsniveau. Nu handler det om at øge indtjeningen, og jeg tror, at det kommer til at ske forholdsvist hurtigt, siger Carsten Varneskov, som dog ikke ønsker at sætte konkrete tal på sine forventninger til indtjeningen.

Med afdelinger på langs af Jylland føler Hustømrerne sig godt rustet til at få yderligere del i byggeriets spirende opsving.

Optimismen bygger ikke mindst på, at virksomheden er gået ind til 2016 med en historisk stor ordrebeholdning på 352 millioner kroner, og tilgangen af kunder i serviceafdelingen er stigende.

Hustømrerne A/S indgår i JBH Gruppen sammen med søsterselskaberne Jorton A/S og A/S Boligbeton.

Læs mere om udviklingen i koncernen i artiklerne:
Jorton-selskaber leverer varen
Boligbeton udvider med 10.000 kvadratmeter
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.097