23948sdkhjf

Nyt selskab vil overtage nødlidende ejendomsprojekter

Pecunia Properties A/S er navnet på et nyt ejendomsselskab, der vil etablere sig som en betydelig aktør på i Norden.Selskabet vil blandt andet opkøbe ejendomme fra bankerne.
Property Group, Købstædernes Forsikring og islandske Straumur har etableret investeringsselskabet Pecunia Properties, der blandt andet vil investere i de ejendomme, som bankerne i øjeblikket kontrollerer efter at have overtaget dem fra nødlidende kunder:

- Pecunia Properties vil opkøbe ejendomme - eksempelvis fra bankerne - og betaler så med aktier i selskabet. Dermed kan bankerne få en fair værdiansættelse af ejendommene og deltage i konsolideringen. Ejendommene vil blive administreret og udviklet i regi af Property Group, forklarer administrerende direktør i Property Group, Jesper Damborg, til Børsen.

Via de nuværende projektdeltagere får Pecunia Properties en ejendomsportefølje på mere end 2 mia. kroner og en egenkapitalandel på 20 %, men ifølge Børsen ventes flere ejere at komme til inden for kort tid.

Ulrik Brandt - der i 35 år frem til 2006 var ansat i A. P. Møller-Mærsk Gruppen - er udnævnt som bestyrelsesformand for det nye selskab. Han håber i første omgang, at Pecunia kan bidrage med lidt stabilitet til det nødlidende ejendomsmarked:

- Med Pecunia Properties er der skabt et spændende nyt ejendomsselskab på det nordiske ejendomsmarked. Vi håber at kunne tiltrække nogle attraktive ejendomsporteføljer og dermed give ejerne udsigt til et attraktivt afkast, i takt med at situationen på ejendomsmarkedet normaliseres over de kommende år. På langt sigt kan Pecunia Properties forhåbentlig blive en stor nordisk aktør, hvor en af mulighederne er en børsnotering, siger formanden.

Kilde: Børsen

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078