23948sdkhjf

Holscher Nordberg styrker sig med Mangor & Nagel-profil

Claus Jørgensen skal styrke Holscher Nordbergs projektudvikling.

Claus Jørgensen er tiltrådt i en ny stilling hos Holscher Nordberg, hvor han skal være med til at styrke tegnestuens projektudvikling og fokus på blandt andet byudvikling og boligbyggeri.

Claus Jørgensen kommer fra en stilling som kreativ chef hos Mangor & Nagel, hvor han siden 2010 har arbejdet med en række store udviklingsprojekter; herunder Grønttorvet i Valby og det præmierede højhus Bryggeblomsten på Islands Brygge.

Holscher Nordberg er i disse år involveret i en række større udviklingsprojekter herunder bl.a. nye bolig- og erhvervsbyggerier i Ørestaden, Københavns Sydhavn, Carlsberg Byen og på Amager.

Claus Jørgensen skal i sin nye rolle hos Holscher Nordberg både bidrage til at gennemføre eksisterende opgaver og udvikle nye projekter.

- Med Claus på holdet styrker vi den platform, Holscher Nordberg allerede står på, og vi ser frem til et godt samarbejde med Claus såvel som med hele hans netværk i branchen, siger partner Nils Holscher i en pressemeddelelse.

Claus Jørgensen er uddannet arkitekt MAA fra Kunstakademiets Arkitektskole i København. Efter 12 år hos Dissing+Weitling var han fra 2003 ansvarlig for opbygningen af White Arkitekters kontor i København, indtil han i 2010 skiftede til Mangor & Nagel.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109