23948sdkhjf

LM Byg fejrer jubilæum: Tre årtier uden et underskud eller en dagbod

Det hele startede i Havdrup på Østsjælland i 1987, hvor Lis og Mogens Mindegaard lagde fundamentet til den virksomhed, som i dag er daglig arbejdsplads for omkring 300 ansatte.

I år kan LM Byg A/S således fejre sit 30 års jubilæum, og indehaver Carsten Mindegaard kan se tilbage på en udvikling, som særligt i de seneste år har taget fart.

I 2012, da LM Byg rundede et kvart århundrede, omsatte virksomheden for godt 100 mio. kroner og havde fortsat adresse på Tykmosevej i Havdrup. Siden er omsætningen firedoblet, og landidyllen skiftet ud med større og mere moderne rammer på Hundigevej i Greve. Opgaverne er blevet tilsvarende større. Her i jubilæumsåret har LM Byg blandt andet afleveret det nye statsfængsel på Falster og sikret sig markante opgaver på Nyt Hvidovre Hospital og Ny Retspsykiatri Sct. Hans.

- Virksomheden har været på en utrolig rejse og står i dag stærkere end nogensinde som en moderne virksomhed med den nyeste teknologi – men med de samme gode værdier. Grundstenen i vores arbejde er altid at levere kvalitet til tiden og værne om det gode samarbejde med bygherren, siger Carsten Mindegaard og understreger, at LM Byg ikke én eneste gang har fået en dagbod eller præsenteret et negativt resultat.

Hovedentrepriser og råhusbyggeri
Generationsskiftet kom i 2008, da Carsten Mindegaard som 32-årig købte virksomheden og blev anden generation i LM Byg. Han mangedoblede firmaets omsætning og bundlinje, og samtidig blev der implementeret nye værktøjer til styring af kvalitet, økonomi og risici.

Sidste efterår overlod Carsten Mindegaard ansvaret for den daglige drift til Hans Anker Nielsen, der i foråret kunne aflevere sit første årsregnskab i jobbet som LM-Byg-direktør. Trods en mindre tilbagegang på top- og bundlinje erklærede den nye direktør sig tilfreds med udviklingen og arbejder ufortrødent videre ud fra en overordnet strategi om konsekvent at holde fast i det, virksomheden er bedst til: Råhusbyggeri. 

- Vi arbejder på at blive den bedste aktør inden for råhusbyggeri, der altid leverer kvalitet til tiden. Vi vil gerne have flere hovedentrepriser de kommende år, idet cirka 50 procent af en hovedentreprise udgør råhusentreprisen, siger Hans Anker Nielsen.

LM Bygs to seneste større opgaver – Nyt Hvidovre Hospital og Ny Retspsykiatri Sankt Hans – kom begge i hus i oktober måned. Entreprisen i Hvidovre omfatter råhuset til den 32.500 kvm. store udvidelse af byens hospital og løber op i mere end 180 mio. kroner, mens entreprisen på Sankt Hans i Roskilde omfatter grundmodning og råhus på et 20.700 kvm. stort nybyggeri.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.113