23948sdkhjf

Brugte fiskenet støbes ind i betonkonstruktioner

| Af Benita Dreyer-Andersen | Tip redaktionen om en historie

Fremtiden kan byde på affaldsfiskenet som fiberarmering i beton til byggeriet

På verdens havneanlæg ligger dynger af udtjente fiskenet og ender deres dage som affald. Og det er synd, fordi fiskenettene har masser af potentiale efter døden, lyder det fra ph.d.-studerende, Ida Bertelsen fra Institut for Byggeri og Anlæg, Danmarks Tekniske Universitet (DTU Byg).

Gruppen fra DTU, som er ledet af Professor Lisbeth M. Ottosen, er med i et internationalt projekt, Circular Ocean, der som overordnet mål forsøger at genanvende affaldsmaterialer fra fiskerisektoren med fokus på udslidte fiskenet.

Fra DTU’s side fokuseres der på at puste nyt liv i de udslidte fiskenet ved at støbe plastikfibre nedklippet af disse ind i betonkonstruktioner til eksempelvis betonelementer, betongulve, terrændæk, og parkeringsdæk. Ved at tilføje plastikfibre er det muligt at opnå en mere holdbar beton med længere levetid, hvilket er både økonomisk og miljømæssigt fordelagtigt.

- Anvendelse af plastikfibre i beton er en velkendt teknik, og hvor man i dag anvender fibre af ny plast, vil der i fremtiden i højere grad blive anvendt genbrugsplastik. Nu vil vi undersøge, om vi kan opnå samme effekt ved at bruge udtjente fiskenet og dermed samtidig anvende en mere bæredygtig beton, siger Ida Bertelsen.

Længere levetid
Hun uddyber, at de nedklippede affaldsfibre hjælper med at holde sammen på svind-revner i betonen og dermed hindrer, at der opstår revnedannelse. Dette giver betonen en længere levetid, fordi vand, vejsalt og andre former for skadelige stoffer udefra ikke trænger ind og nedbryder den indre stålarmering. 

- Vi er ikke ude efter at finde en ny metode til at blande plast i beton. Der findes allerede en velkendt måde at gøre det på, som byggeindustrien kender. Vores mål er at erstatte det virgine produkt med en affaldsressource, der allerede er tilgængelig, siger Ida Bertelsen.

Slid på fiberniveau
Fiskenettene er hovedsagligt indsamlet på containerpladser og kystområder i Danmark. Herefter er de sendt til virksomheden Plastix i Lemvig, der sorterer, renser, findeler materialet til en fiberstørrelse og omsmelter det til "ny" plast. Det er den findelte fiberfraktion, som har vist sig at være velegnet i beton.

- Vi har i vores forsøg ikke stillet så store krav til, hvilken stand de pågældende affaldsfiskenet var i. Men det er klart, at når betonen skal fremstilles til industriniveau, så bliver net med kortere tid på havet at foretrække, fordi fibrene stadig er nogenlunde intakte, selvom nettet som helhed kan være i stykker. Når først nettet er slidt og skadet af blandt andet UV-lys helt ned på fiberniveau, så kan den stabiliserende effekt i betonen diskuteres. Men der skal også meget slid til, siger Ida Bertelsen.

Beton vs. Fiskenet
Der er i det hele taget mange faktorer at tænke på, når man skal give kasserede fiskenet ny beskæftigelse.

En ting er at finde de rette blandingsforhold mellem beton og fiskenet - en syssel som Ida Bertelsen aktuelt står bøjet over i sine småskalaforsøg på betonlaboratoriet på DTU i Lyngby.

En anden ting er kravet til renligheden af nettene, der efter nogle år kan have suget godt til sig af, ja, alt godt fra havet.

- Affaldsfibrene bliver vasket inden de iblandes betonen, men de må dog gerne indeholde nogle urenheder. Det centrale er, at saltindholdet bliver vasket ud, inden de blandes i. Salt får armeringen i betonen til at ruste, og så falder holdbarheden alligevel. Så er vi lige vidt, siger Ida Bertelsen.

Projektet, som løber over en treårig periode, mangler godt et år.

Mere om: beton | DTU | fiskenet | plastfiber
Hold dig opdateret med Building Supply DK

Ja, jeg accepterer Nordiske Mediers betingelser og kommunikationsvilkår

Kommentarer (0)

Byggerijob

Forsiden lige nu

Ny mand og ny titel - nordjysk entreprenør finder afløser for mangeårig chef

Alternativ byggestart på Ikea-boliger i Hillerød

De sætter signal til Aalborgs letbane på gummihjul