23948sdkhjf

Himmeltrappe på Hedensteds nye administrationscenter

Visionerne for det nye administrationshus i Tørring er nu blevet til et konkret projekt. 

Arkitektfirmaet Rum vandt opgaven med at realisere arbejdsgruppens idéoplæg om et åbent hus. Administrationshuset skal ikke bare rumme værdi og funktioner for de kommunale medarbejdere, som skal arbejde i huset, men også for kommunens borgere. 

Siden har arkitektfirmaet arbejdet tæt sammen med Hedensted Kommune og de 95 medarbejdere i Fritid & Fællesskab om at skabe et byens hus, med en offentligt tilgængelig stueetage og taghave, samt tre etager med nytænkte moderne kontormiljøer. 

Foregangsprojekt for bæredygtighed i kommunen
Visionen for det nye administrationshus i Tørring er at skabe et fyrtårnspro­jekt – et forgangsprojekt for bæredygtighed i Hedensted Kommune. Rum er totalrådgiver på projektet i team med underrådgiverne Drias og Kuben Management. 

Bygningen skal DGNB certificeredes og teamet satte tidligt i projektet baren højt, ved at gå efter guldet - fremfor en sølv-certifi­cering, som var det oprindelige mål. 

- Hele projektets idé er født ud af en social bæredygtig tanke og vi har derfor haft et rigtigt godt afsæt for en DGNB-certificering. Tankerne om at lave et åbent og offentligt hus med tæt tilknytning til byen, har fra starten været et fokuspunkt for Hedensted Kommune. Således har også både borgere og brugere været inddraget i hele udviklingen af projektet, siger Karin Elbek, partner og arkitekt, Rum. 

Himmeltrappe til tagterrasse
Den nye administrationsbygning placeres centralt i Tørring midtby ud til by­ens torv, der står foran en større modernisering. Huset får således en attraktiv beliggenhed i Tørring med aktive facader mod det fremtidige levende byrum. 

- I stueplan tilbydes der offentlig adgang til både kantine og mødelokaler og på tagfladen indrettes der en offentligt tilgængelig tagterrasse for byens borgere. Fra Torvet kan man stige op til tagterrassen via Himmeltrappen, som løber op langs bygningens facade. Fra taget vil der være en fantastisk udsigt ud over Tørring by og det smukke omkringliggende landskab med bla. Gudenåen, forklarer Jakob Ivan Larsen, arkitekt, Rum. 

Projektet går nu ind i projekteringsfasen og efterfølgende udbud, som forventes afsluttet i maj 2019. Derefter følger en politisk behandling i juni og opstart af byggeriet i august 2019. Det forventes at Tørrings nye administrationshus kan være klar til indflytning i september 2020 med efterfølgende afslutning af udearealer.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14