23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Rørlæggere fandt sværd fra Middelalderen

Rørlægger Jannic Vestergaard og maskinfører Henning Nøhr fra entreprenørfirmaet Gunnar Nielsen A/S troede nærmest ikke deres egne øjne, da de tirsdag 5. februar pludselig så en skarp klinge rage op af jorden i Algade midt i Aalborg.

Rørlæggerne fik tilkaldt en arkæolog fra Nordjyllands Historiske Museum, og han kunne straks fortælle dem, at der her var tale om en regulær sensation.

Egentlig graver Jannick og Henning kloakker i den vestlige del af Algade, men den formiddag fandt de et helt intakt og velbevaret sværd fra middelalderen – nærmere bestemt 1300-tallet. Klingen, der stadig er skarp, er dobbeltægget og har en længde på 93 cm, mens hele sværdet er 112 cm langt.

Man kan kun gisne om, hvordan det er havnet i jorden der, men det kan for eksempel være sket under et militært angreb på Aalborg eller ved en træfning uden for byens vestlige vold engang i 1300-årene. Mere sikkert er det, at våbnet har tilhørt en adelsmand, for det at anskaffe sig et sværd i middelalderen var en yderst bekostelig affære, og kun krigereliten – som dengang bestod af adlen – har haft råd til at bære et sådant våben.

Arkæologer fra Nordjyllands Historiske Museum har løbende fulgt med i kommunens kloakgravninger i Aalborg midtby og har indtil nu registeret op til tre tidligere middelalderlige forløb af Algade.

- Vi kunne derfor se, at sværdet lå i et affaldslag, som i sin tid er dannet ovenpå den ældste af Algades gamle brolægninger. Fund herfra har hele tiden peget i retning af 1300-årene, så sværdet må være endt i jorden i dette århundrede, siger arkæolog Kenneth Nielsen i en pressemeddelelse fra Nordjyllands Historiske Museum.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.078