23948sdkhjf

Rejsegilde på Aarhus Havn: Ny transformatorstation tager form

Der har netop været rejsegilde på Aarhus Havn.

Anledningen var opførelsen af en 288 kvm stor transformatorstation samt 340 kvm slukkespoler.

Konstant Net er bygherre på projektet, Arkikon står bag streger og projektering, og Nyborg Sørensen er hovedentreprenør.

Baggrund for byggeriet er den konstante udvikling, Aarhus Havn oplever. Og med nedlukningen af Mærsks containerhavn i Aalborg ender mange flere kølecontainere nu i Aarhus. Det kræver energi at holde godset koldt, så behovet for energi er større end tidligere.

Da elnettet på nuværende tidspunkt er fuldt belastet, har Aarhus Havn lavet en aftale med Konstant Net, NRGis elnet-selskab, om opførelsen af det nye elforsyningsanlæg.

- Bygningen er en moderne transformatorstation med kapacitet til at holde til de udvidelser, der kommer på havnen de kommende år. Anlægget aflaster den eksisterende transformatorstation på Skansevej, længere inde på havnen, sådan at der vil være to transformatorstationer på havnen. Transformatorstationen skal levere 60/10 kV, forklarer Johan Grimsæth fra Arkikon, som har været med til at tegne og projektere anlægget.

Bygningen vil allerede stå færdig til marts, men der mangler stadig en masse ledningsarbejde og montering af transformatorer og andet el-udstyr, hvorfor idriftsættelse først bliver til september.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093