23948sdkhjf

Stender Entreprise vinder største opgave til dato

Stender Entreprise skal i totalentreprise opføre 8.500 kvm boliger i tre  pyramidelignende terrassehuse på Kulgrunden i Middelfart. 

Kolding-selskabet har indgået aftale om at projektere og opføre projektet for Nissen Group og Michael Nissen. 

Og det er ikke kun arkitekturen, som er noget særligt. Opgaven er den største sag i Stender Entreprises historie, fortæller administrerende direktør Morten Nissen til Licitationen. Hvad det helt præcis betyder, vil han ikke komme nærmere end, at ”det er på den rigtige side af 100 millioner”. 

Byggeriets bliver udformet med tre pyramidelignende terrassehuse, som efter planen skal opføres i op til syv etager. Med sin placering lige ved vandkanten får boligerne udsigt over Lillebælt mod Den Gamle Lillebæltsbro og Kulturøen i Middelfart. 

Ifølge Morten Nissen er man gået i gang med at projekter og forventer første spadestik i oktober. Der er så afsat to års byggetid. 

Projektet opføres i samarbejde med Schmidt Hammer Lassen Architects.

Fakta: Terrassehusene på Kulgrunden

- Boligerne bliver placeret i tre punkter, der forskyder sig etagevist. Det giver grønne, vestvendte haverum, som orienterer sig mod sol og udsigt ud over Lillebælt og sikrer en blød overgang mellem vand og bebyggelse.

- En realisering af projektet vil medføre udgravning af havnebassinet, så havnebassinet flugter med det tilsvarende havnebassin på modsatte side af Kulturøen.

- Der vil blive offentlig adgang til området, herunder arealet langs havnepromenaden.

- Bebyggelsen bliver klimasikret i forhold til oversvømmelse/havvandsstigninger.

- Der skabes mulighed for servicearealer mv. for marinaen.

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.115