23948sdkhjf

Briter bag 30.000 kvm distributionscenter i Greve

Den britiske logistikejendomsspecialisten Verdion står bag et nyt, stort distributionscenter i Greve, som meget passende har fået navnet Verdion Logistics Park Greve.

På den 66.000 kvm store byggegrund, hvor distributionscentret skal opføres, står i dag en gammel gård. Den skal væk. Da jorden skråner lidt, skal byggegrunden blandt andet planes ud, kloakeres og asfalteres for at blive klar til det første spadestik. 

Der er plads til at opføre i alt 30.000 kvm lagerbygning, som forventes at blive fordelt mellem en større bygning og to mindre bygninger. 

- Vi er allerede i kontakt med flere interesserede lejere og købere om det her byggeprojekt, hvor vi kan tilpasse lagerbygningen til den enkelte virksomheds behov, siger senior property advisor, Steen Kjelstrup, fra CBRE, som formidler kontakten mellem ejeren Verdion og de interesserede virksomheder. 

Forventningen er ifølge Steen Kjelstrup, at byggeriet kan stå klar cirka 10 måneder efter, at der er indgået aftale, og at det vil skabe op til 80-100 nye arbejdspladser.

Sidste år indviede Verdion et anden distributionscenter på Sjælland, Verdion iPark Copenhagen i Allerød. Det samlede projekt løber op i omkring 380 mio. kr. og havde Dansk Halentreprise som entreprenør. I april 2018 havde britterne i et interview med Børsen fortalt, at selskabet vil investere omkring 1,5 mia. kr. i logistikbyggeri i Danmark.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094