23948sdkhjf

Hillerød-entreprenør bygger 187 svanemærkede boliger

Elf Development er bygherre i det nye byområde Trongården i Kgs. Lyngby

Byggemodningen af en 55.000 kvm stor byggegrund i Kgs. Lyngby, som skal huse det nye boligområde Trongården, er i fuld gang. Her skal Hillerød-entreprenøren HHM A/S opføre 187 boliger for bygherren Elf Development.

Fredag den 14. juni var der der officielt 1. spadestik på Trongården

Byggeriet, der får Dyrehaven som nabo, er inddelt i etaper, hvoraf den første omfatter 114 boliger fordelt på rækkehuse og lejligheder.

Opgaven er en totalentreprise mellem HHM som totalentreprenør, Arkitema Architects og AB Clausen som rådgivende ingeniører.

Trongården bliver en kombination af rækkehuse i ét og to plan samt lejligheder i tre etager – og alle boliger bliver svanemærkede.

Seneste i en række af bydele
Projektet har været undervejs de sidste to år, og her har alle parter, inklusive HHM som totalentreprenør, siddet med ved bordet i det forberedende arbejde. Netop den tidlige inddragelse af entreprenøren i projektet, ser HHM som en stor fordel:

- Vi har været meget spændte på at komme i gang med selve byggeriet af Trongården, og det er forstærket af det særdeles tilfredsstillende samarbejde, som vi har haft med bygherren og rådgiverne helt fra projektets start, siger HHM’s administrerende direktør Svend Pedersen. 

HHM har også været med som totalentreprenør tidligt i processen i flere nye bydele i Region Hovedstaden, såsom Carlsberg Byen, Irmabyen, Bellakvarter, Ørestad Syd - og nu også i Kgs. Lyngby.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11