23948sdkhjf

Dobbelt op: Nu er der 1.000 p-pladser under Thomas B. Thriges Gade

Züblin kan nu se tilbage på års arbejde under Odense i form af anden og sidste del af p-kælderen under det store byomdannelsesprojekt Thomas B. Thriges Gade. 

P-kælderen med 500 parkeringspladser, der har fået navnet Odense P, er bygget i to etager og har direkte forbindelse til den nordlige del af kælderen, som stod færdig i 2016. 

Siden efteråret 2016 har Züblin stået med storentreprisen på projektet, som også har haft en lang række lokale entreprenører tilknyttet. I processen er brugt 28.000 m³ beton, 9.000 tons armering og 2.000 betonelementer. Tidligere har entreprenøren anført kontraktsummen til 227 mio. kr. 

Der er i alt 1000 p-pladser i hele parkeringsanlægget, som også har fem ind-og udkørsler. Den femte og sidste - fra Skt. Knuds Plads ved Odense Rådhus - åbner i 2021, når byggeriet af en stor karré står færdig over jorden. 

Åbningen af de 500 p-pladser markeres den 4. oktober, hvor Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel og projektchef i Realdania Mikkel Suell Henriques i fællesskab vil åbne kælderen med taler og snore-klip.

P-kælderen Odense P

 Hele anlægget er ca. 40.000 kvm stort og har en samlet kapacitet på lige knap 1000 p-pladser. Der er desuden cykelparkering, motorcykelparkering og ladestandere til el-biler i p-kælderen. 

I oktober 2016 åbnede første etape, den nordlige del af p-kælderen, med plads til cirka 500 biler.

Byggeriet af den sydlige p-kælder startede i efteråret 2016 som storentreprise udført af Züblin og en række underentreprenører. 

Den sydlige p-kælder er forbundet til den nordlige del med en tunnel. 

Der er fem ind-og udkørsler. Indkørslerne fra Nørregade, Hans Mules Gade og Thomas B. Thriges Gade åbnede i 2016, mens indkørslen fra Albanigade åbnes sammen med den sydlige p-kælder. Den sidste indkørsel fra Skt. Knuds Plads ved Odense Rådhus åbner i 2021, når byggeriet af en stor karré med lejligheder står færdig over jorden.

Når husene over jorden står færdige, vil det være muligt at åbne alle kælderens trappetårne, så der i alt er 22 trappetårne til gadeniveau - heraf 11 med elevator.

 

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109