23948sdkhjf

Enig komite: Team Vandkunsten skal tegne Holstebros fremtid

Team Vandkunsten er netop blevet kåret som vinder af en stor arkitektkonkurrence for den fremtidige udvikling af Holstebro by. 

En enig Bedømmelseskomite pegede på vinderholdet, som var et af tre i finalen. 19 arkitektteams bød i sin tid ind på opgaven. Det skriver Holstebro Udvikling i en pressemeddelelse. 

– Vi glæder os til at samarbejde med udviklingsselskabet henimod en udviklingsplan, der kan understøtte fremtidens Holstebro som grøn kulturkøbstad - og som købstaden med de mest interessante boligtilbud i regionen, siger en af de stolte vindere, Jan Albrecthsen fra Team Vandkunsten, i pressemeddelelsen. 

Team Vandkunsten omfatter Vandkunsten Arkitekter som hovedrådgiver samt Skaarup Landskab, Torben Schønherr, ÅF og ICP som underrådgivere og konsulenter. 

Tager det bedste fra finaleforslagene
De tre finalister havde fået til opgav at give deres bud på fremtidens Holstebro på baggrund af 1000 ideer til byens udvikling fra borgere og en lang række andre aktører.

De dystede 

Tre hold var udvalgt til finalen bland 19 oprindelige bud. De tre var:

Team Aart
Hovedrådgiver: Aart
Underrådgivere og konsulenter: SLA og Niras

Team Vandkunsten
Hovedrådgiver: Vandkunsten Arkitekter
Underrådgivere og konsulenter: Skaarup Landskab, Torben Schønherr, ÅF og ICP

Team Lendager
Hovedrådgiver: Lendager Group
Underrådgivere og konsulenter: Transform og Rambøll

Næste skridt er, at vinderen over de kommende måneder udarbejder en endelig helhedsplan for udviklingen og udbygningen af Holstebro midtby. Det sker med udgangspunkt i vinderforslaget plus det bedste fra de to andre forslag.

Udviklingsplanen kommer til at omfatte hele kernen af Holstebro by, der i dag har knap 40.000 indbyggere. Området omfatte blandt andet den 70.000 kvm store grund midt i byen, som bliver ledig, når Hospitalsenheden Vest rykker til Gødstrup i 2021. 

Efterfølgende skal planen være med til at skabe interesse hos og gennemsigtighed for investorer og andre, der vil udvikle helt konkrete byprojekter i Holstebro.

Binder byen bedre sammen
Ved kåringen blev der lagt vægt på, at Team Vandkunstens plan binder Holstebro bedre sammen og genindfører naturen i byen - samtidig med at midtbyen fortættes og detailhandlen styrkes. 

- Det er dejligt at opleve, at Team Vandkunsten er så god til at omsætte de mange ønsker fra byen til en visionær plan. Det er utroligt vigtigt, når vi ønsker at opbygge en kultur for inddragelse af rigtig mange målgrupper i vores byudvikling. Den byudvikling, vi nu søsætter, kommer til at definere udviklingen af Holstebro by i de næste 50 år, siger Annemette Færch, formand Holstebro Udvikling, i pressemeddelelsen. 

Holstebro indgår i et forskningsprojekt som et eksempel på progressive byudvikling med inddragelse af mange aktører. Projektet vil således blive brugt som eksempel i et forskningsprojekt støttet af Realdania og Innovationsfonden.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156