23948sdkhjf

Udvikler giver ny medejer ansvaret for den daglige drift

Bjarke W. Graae er blevet udnævnt til ny COO i AG Gruppen og får dermed ansvaret for selskabets daglige drift.

Det oplyser udviklingsselskabet i en pressemeddelelse.

Samtidig har Bjarke erhvervet 10 pct. af aktierne i koncernen. Selskabets adm. direktør, Robin Feddern, ejer fortsat de resterende aktier.

35-årige Bjarke W. Graae er uddannet advokat og startede sin karriere i AG Gruppen den 1. april 2017 som juridisk chef. Efter seks måneder blev han en del af direktionen.

- Bjarke har i denne funktion vist stor indsigt og dygtighed, udtaler Robin Feddern i pressemeddelelsen.

- Efter et veloverstået generationsskifte med tidligere medejer Jørgen Witting, forekommer det helt naturligt nu at give adgang til næste generation i ejerkredsen, fortsætter han.

Med Bjarkes udnævnelse sætter AG Gruppen yderligere fokus på strategien om at udbygge de gode samarbejder med eksterne operatører, fremgår det i pressemeddelslen, hvor særligt joint venture konstellationer bliver fremhæver som noget, der passer til selskabets måde at arbejde på.

Kort tid med ejerskab på én hånd

Robin Feddern overtog 100 pct. af aktierne i AG Gruppen i december 2019, da firmaets grundlægger Jørgen Witting valgte at forlade firmaet.

Han startede firmaet, dengang Arkitektgruppen, i 1986 sammen med to partnere, og var frem til 2015 selskabets adm. direktør. Derefter fungerede han som koncernens bestyrelsesformand.

AG Gruppen fik sit nuværende navn den 1. maj 2019, hvor det oprindelige Arkitektgruppen A/S blev droppet. Argrumenterne lød dengang, at navneskiftet var led i en proces, hvor selskabet foretager strategiske investeringer i at favne hele værdikæden. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.891