23948sdkhjf

Overtagelse skaber Sydjyllands største VVS-koncern

VVS Søberg overtager Kückelhahn’s Vestergades Smede og VVS i Haderlsev og bliver dermed landsdelens største VVS-koncern med 155 ansatte.
VVS Søberg har pr. 1. november overtaget konkurrenten Kückelhahn’s Vestergades Smede og VVS i Haderslev.

Efter et lille årti, hvor begge VVS-virksomheder har ekspanderet voldsomt, både gennem opkøb og organisk vækst, slår de to virksomheder sig så sammen. Dermed bliver VVS Søberg Sydjyllands største VVS-koncern med afdelinger i Haderslev, Padborg, Sønderborg, Kolding og Rødovre.

Den nye virksomhed får 155 ansatte, idet VVS Søberg før overtagelsen havde 105 medarbejder og Kückelhahn’s Vestergades Smede og VVS 50.

Mere specialisering
- Det, der har været vigtigst for os i denne sammenhæng, er at bevare den lokale nærhed og relation til kunderne, samtidig med at vi øger specialiseringen indenfor vores kernekompetencer og sikrer, at vi får udbytte af sotrdriftsfordelene, siger adm. direktør i VVS Søberg, Kjeld Søberg.

Netop stordriftsfordele er afgørende i en tid, hvor finanskrisen har gjort stort indhug i dækningsbidraget over alt i byggebranchen.

- Vi oplever – og sådan tror jeg de fleste oplever det – at der sådan set er opgaver nok. Forskellen på i dag og før 2008 er, at de ligger til priser, der udfordrer vores evne til at skabe indtjening på opgaverne. Når situationen er sådan, er der reelt kun én vej at gå, med mindre man til gå på kompromis med kvaliteten, og det er at sikre sig stordriftsfordele, udtaler Kjeld Søberg.

Afdelinger ligges sammen
VVS Søberg og Kückelhahn’s Vestergades Smede og VVS har begge afdelinger i Haderslev og Padborg, afdelinger som nu slås sammen.

- Vi har det rette antal medarbejder med de rette specialer. En af de store fordele ved overtagelsen er også, at vi kan øge graden af specialisering inden for vores kernekompetencer. Det giver os mulighed for at lade medarbejderne dykke endnu mere ned i deres specialer og samtidig have flere kolleger at udveksle erfaringer med. Så kort og godt gør det vores folk dygtigere – til gavn for vores kunder, siger Kjeld Søberg.

Virksomhedens kernekompetencer omfatter blandt andet energi i form af jordvarme, varmepumper, solvarme og solceller. Derudover er VVS Søberg blandt andet specialiseret i vandværker, gasservice, smedearbejder og industriservice.

I forbindelse med overtagelsen bliver smededelen af Kückelhahn’s Vestergades Smede og VVS skilt ud i et selvstændigt selskab, Søberg Industri, som vil fokusere på kunder indenfor industrien.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094