23948sdkhjf

700 meter boligblok bliver til 35.000 ton betonaffald

Betonelementerne bliver hentet ned, bid for bid. Alt bliver vejet, sorteret og om muligt genbrugt. Sidste fase af nedrivningen af 188 boliger fordelt på otte boligblokke i Taastrupgaard gik i gang i slutningen af april, skriver KAB på sin hjemmeside . 

Nedrivningsarbejdet udføres af Søndergaard A/S som hovedentreprenør og forventes færdigt i oktober 2020, hvorefter arealet er klar til nybyggeri. 

Nedrivningen sker som led i en udviklingsplan for området, der vil nedbringe antallet af almene boliger med 60 pct. inden 2030. Et krav som stilles til boligområder på den såkaldte hårde ghettoliste. 

Trinvis nedrivning
Forberedelserne til betonnedrivning har været grundige. Først er miljøaffald og inventar fjernet fra boligblokkene. Herefter tag og spær og til sidst selve betonskallen. 

– Vi arbejder med en trappetrinsmetode, hvor elementerne nedtages oppefra og ned. Ligesom legoklodser. Det er for at bevare bygningens stabilitet, siger Claus Sulbæk, byggeleder i Wissenberg, totalrådgiver på sagen.  

To af de i alt otte blokke, som må lade livet, er beliggende i langblokken mod Taastrupgaardsvej. Her begynder nedrivningen af praktiske årsager. 

– Vi har et problem med at få de store maskiner ind i bebyggelsen. Når vi har hul igennem fra vejen, bliver det lettere. Vi får et større område at arbejde på, og bygningerne kan angribes fra flere vinkler, forklarer Claus Sulbæk. 

Det er imidlertid ikke den største udfordring ved opgaven. 

- Otte blokke primært bygget af beton fylder meget
– Nedrivningen er egentlig ikke så kompliceret, men de voldsomme mængder affald stiller krav til arbejdsgangene. Otte blokke primært bygget af beton fylder meget, siger byggelederen. 

En foreløbig beregning viser, at husene rummer 35.000 ton beton. Alt affald vejes og den endelig mængde gøres op, når opgaven er udført. En stor del af affaldet kan genanvendes. Blandt andet sorteres al spærtræ som rent træ til direkte genbrug eller flis, mens det rene betonaffald kan genanvendes til eksempelvis vejfyld. 

Som erstatning for de nedrevne boliger bliver der opført 188 nye række-huse og moderne lejligheder andre steder i kommunen. Beboerne får fortrinsret til de nye boliger. 

Den samlede plan for Taastrupgaard forventes at løbe op i 900 mio. kr, og gennemføres i et tæt samarbejde mellem Boligselskabet AKB, Taastrup, KAB og Høje Taastrup Kommune. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125