23948sdkhjf

Historisk resultat: Flügger næsten fordobler overskud i coronaramt sommer

Hos malerkoncernen Flügger har første kvartal af det forskudte regnskabsår båret tydeligt præg af, at udlandsferierne har været aflyst, og vejret har vist sig fra sin pæne side.

Omsætningen i 1. kvartal 2020/21 blev 629 mio. kr. mod 514 mio. kr. i samme periode året før, svarende til en vækst på 22 pct. Ebit-resultatet voksede samtidig med 87 pct. til 124 mio. kr. 

- Første kvartal i vores regnskabsperiode 2020/21 har på mange måder været ekstraordinært. Den indledende usikkerhed og bekymring over betydningen af covid-19 på vores virksomhed blev erstattet af stor travlhed i vores butikker, siger adm. direktør Jimmi Mortensen i kvartalsrapporten og fortsætter:

- Den reducerede rejseaktivitet og det omskiftelige sommervejr fik konsumenter på tværs af de nordiske markeder til at bruge sommeren på at skrue op for hus- og haveprojekter, og vi kan derfor glæde os over at have ramt den største kvartalsomsætning i koncernens historie og tilsvarende indtjeningsrekord.

Trods det lægger ledelsen et forbehold for coronapandemien i sine forventninger til 2020/21 - ikke mindst fordi krisen forventes at medføre færre projektbyggerier inden for det professionelle kundesegment.

Flügger A/S
Mio. kr. K1 2020/21 K1 2019/20
Nettoomsætning 629 514
Resultat af primær drift 124 66
Resultat før skat 124 64
Periodens resultat 98 50
Balancesum 1779 1486
Egenkapital 895 791
Antal ansatte 1480 1552
Regnskabsperioden blev afsluttet 31. juli 2020.
Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.125