23948sdkhjf

Supersygehus mangler 253 millioner: – Vi er åbne over for alle løsningsmuligheder

- Vi kan ikke præsentere en færdig løsning endnu, men vi arbejder på det, lyder det fra formandskabet i Region Nordjyllands Regionsråd i forbindelse med, at politikerne har drøftet seneste kvartalsrapport for byggeriet af nyt Aalborg Universitetshospital. 

Økonomien er presset i den resterende del af byggeperioden, der efter planen forventes afsluttet sidst i 2021. Med andre ord er der ikke meget tid tilbage at løbe på, og mulighederne for at skære dele af projektet til er begrænsede på nuværende tidspunkt. Hen over efteråret arbejdes videre med at finde løsninger, der kan lette presset, skriver regionen i en pressemeddelelse. 

Status er, at projektet har merudgifter for 600 mio. kr. Dog skal der modregnes likvide reserver i projektet på 147 mio. kr. Desuden forventer byggeledelsen, at projektets entrepriseforsikring vil dække yderligere 200 mio. kr.

Formandskabet og Region Nordjylland 

Formandskabet i Regionsrådet består af regionsrådsformand Ulla Astman (S), 1. næstformand Lone Sondrup (V) og 2. næstformand Lene Linnemann (SF). 

Efter at Regionrådet har drøftet og taget statusrapport for 2. kvartal 2020 til efterretning den sendes nu videre til Sundheds- og Ældreministeriet.

Så aktuelt skal der findes 253 mio. kr.

Åbne over for alle løsningsmuligheder

Udfordringen håndteres, som regionen formulerer det, i tæt dialog med Sundheds- og Ældreministeriet, som har iværksat skærpet tilsyn med byggeriet. Det indebærer blandt andet månedlig afrapportering, ligesom der iværksættes en ekstern undersøgelse af projektet. 

– Der har været meget fokus i medierne på, om regionen kunne få et tilskud fra staten, og at et tilsvarende tilskud er ydet Region Midtjylland til de problemer, som de har haft med økonomien i Aarhus Universitetshospital, skriver formandskabet i Regionsrådet i pressemeddelelsen og uddyber:

Læs også: Retssag med lodsejere koster region 66 millioner

– Vi er åbne over for alle løsningsmuligheder, og måske bliver det en kombination af flere ting. En del af løsningen kunne også være at flytte rundt på nogle af regionens anlægspenge til indkøb af udstyr, der kan komme økonomien i det nye universitetshospital til gavn. 

Fejl i entrepriser trækker spor

Når økonomien i projektet nu for alvor strammer til, skyldes det især to fagentrepriser – elskinne-projektet og vvs-arbejdet - som i projekteringsfasen har været mangelfuldt og fejlbehæftet. 

Fejl og mangler er rejst over for totalrådgiveren Indigo, og der kører en syn og skønssag for at placere ansvaret for merudgifterne. Det har betydet en større forsinkelse på begge entrepriser, men også andre entreprenører på byggeriet er blevet berørt, fordi de ikke kunne komme videre med deres del. I kølvandet venter krav om betaling for forsinkelse af projektet fra entreprenører. 

Byggeriet af Nyt Aalborg Universitetshospital fylder samlet set 170.000 kvm. Det er inklusive en serviceby nord for hospitalet, der skal understøtte driften af det ny hospital og psykiatrien. 

Efter planen er håndværkerne færdige med byggeriet i 2021, hvorefter der går en længere periode med indflytning og ibrugtagning af udstyr. De første patienter forventes på hospitalet i løbet af 2022. Hospitalet forventes i fuld drift i 2023.

Skal hente 595 millioner på sygehus-salg

Regionsrådet har også vedtaget at sætte Sygehus Nord i Aalborg til salg. 

Beslutningen følger af de betingelser, som i sin tid fulgte med statens tilsagn om finansiering af nye hospitalsbyggerier rundt omkring i landet. Region Nordjylland fik tilsagn om 4,1 mia. kr. til byggeriet af et nyt universitetshospital. 

En af betingelserne var, at 12,5 pct. af finansieringen af det ny Aalborg Universitetshospital skal skaffes ved salg af de matrikler, som Region Nordjylland fraflytter. De 12,5 pct. svarer til 595 mio. kr. 

Salget af Sygehus Syd afventer, da dele af sygehuset skal være i drift, indtil det nye Aalborg Universitetshospital kommer i brug. 

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.125