23948sdkhjf

Aarhus med store planer og arkitektkonkurrence ved hovedbanegården

Aarhus Kommune er på vej med en helhedsplan, som skal udstikke kursen for hele Banegårdskvarteret. Udover Banegraven og de tilstødende karreer strækker kvarteret sig over Banegårdspladsen til Europaplads og omfatter rutebilstationsgrunden og de omkringliggende arealer samt en eventuel fremtidig planlægning for arealerne ved Politigården. 

– Banegårdskvarteret er byens pulserende centrum. Området er præget af ikoniske bygninger, og er et helt centralt trafikalt knudepunkt, der hver dag byder tusindvis af mennesker velkommen til Aarhus, siger Bünyamin Simsek, rådmand, Teknik og Miljø, Aarhus Kommune, i en pressemeddelelse. 

Overdækning og 110.000 kvm nybyggeri lagt i graven

En mulig overdækning af Bangraven i Aarhus fik stor opmærksomhed over de sidste to år. I efteråret 2019 blev der etableret et konsortium med MT Højgaard, PensionDanmark og DSB Ejendomme samt Aarhus Kommune, som skulle udvikle et koncept for den store, nye bydel, der kunne etableres over banegraven. 

I starten af februar blev planer for overdækningen og påtænkte 110.000 kvm nybyggeri på de nyvundne arealer så lagt i graven.  

Fremtidig byudvikling i Banegårdskvarteret skal forholde sig til de mange historiske og bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer i området, og skal samtidig understøtte en klimavenlig og mangfoldig bydel med plads til trygge og grønnere byrum. 

Helhedsplanen skal styrke området omkring Aarhus H som det vigtigste knudepunkt for den kollektive trafik i byen og understøtter samtidig pladsbesparende, grønne og aktive mobilitetsformer som gang og cykling. Ifølge planen skal der være plads til taxaer, varedistribution og ærindekørsel i området, men den gennemkørende biltrafik bliver i høj grad henvist til det omkringliggende vejnet.

Arkitektkonkurrence for Banegårdspladsen

Banegårdspladsen skal også i fremtiden rumme kollektiv trafik. Derfor lægger planen op til at gennemføre en arkitektkonkurrence, der kommer med bud på, hvordan pladsen skal udformes med gode forhold for de mange rejsende og gående. 

– Et løft af Banegårdspladsen sætter handling bag vores ambitioner om høj kvalitet i vores bymiljø og byrum. Pladsen er i dag flot indrammet af de eksisterende bygninger, og når vi nu sætter endnu stærkere fokus på kobling mellem byliv, ophold, transit, bløde trafikanter og kollektiv transport, så ønsker vi at lægge kimen til et stærkt fælles byrum – både for Aarhusianerne og for de besøgene, siger Anne Mette Boye, stadsarkitekt, Aarhus Kommune. 

Planen lægger også op til, at man mulighederne for at gøre Banegraven til et mere attraktivt sted med eksempelvis bedre cykelparkering og en stiforbindelse på tværs af Banegraven, der samtidig vil give bedre adgang til togperronerne.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078