23948sdkhjf

Snart punktum for MgO-sager

Det sidste punktum kan snart sættes i MgO-sagerne. Der fastslår Byggeskadefonden i sin årsberetning for 2020, som netop er offentliggjort.

Byggeskadefonden havde ved udgangen af 2020 kun fem verserende sager om MgO-plader i Voldgiftsnævnet, hvoraf den ene forventes afsluttet forligsmæssigt primo 2021.

Byggeskadefonden fremhæver i samme moment, at de mange MgO-sager viser, hvor vigtig god kvalitetssikring er. Kvalitetssikring indebærer bl.a., at der anvendes gennemprøvede løsninger og materialer. Hvis der er tvivl, skal rådgiveren og/eller entreprenøren orientere bygherren.

Og vindspærreplader af MgO-typen er dømt ude og betegnes som ikke anvendelige i det danske klima.

Om MGO-plader

En MgO-plade er en fugtsugende vindspærreplade, der indeholder MgO (magnesiumoxid) og MgCl2 (magnesiumchlorid) samt en række fyldstoffer typisk mineraler, savsmuld og træfibre. MgCl2 er både vandsugende og korrosionsfremkaldende.

Ved laboratorieundersøgelser er det påvist, at „MgO-plader“ også kan indeholde store mængder frit MgCl2, som optager vand fra luften ved tilstrækkelig høj relativ luftfugtighed – især i perioden oktober til februar. I ventilerede facader kan pladerne således blive opfugtet af udeluft. Når pladen er vandmættet, drypper det saltholdige vand af inde bag regnskærmen.

Den saltholdige væske kan få de metaldele, som både MgO-pladerne og facadebeklædningerne er monteret med, til at ruste. Der kan i løbet af nogle år opstå nedstyrtningsfare, og pladerne skal derfor udskiftes inden. På langt sigt kan pladerne desuden gå i opløsning og miste deres brandhæmmende, vindbeskyttende og stabiliserende egenskaber

Kilde: Byggeskadefonden

Men før man nåede frem til den konklusion var Byggeskadefonden i Voldgiftsretten fordi entreprenører, rådgivere, leverandører m.fl. afviste ansvar for problemerne ved MgO-pladerne. De henviste til, at MgO-pladerne som vindspærrer var nye på det danske marked, og at der ikke var viden om deres uheldige, fugtsugende egenskaber, da de blev anvendt.

Principielle afgørelser

Voldgiftsretten har i flere sager fastslået, at MgO-plader er uegnede som vindspærreplader i det danske klima.

Voldgiftsretten begrundede sin første principielle afgørelse med, at pladernes fugtsugende egenskaber kunne have været konstateret i 2010 ved at anvende undersøgelsesmetoder, der allerede var kendt dengang. Der er derfor ikke tale om en udviklingsskade. Hvis det havde været det, ville risikoen for eventuelle skader påhvile bygherren. I den anden principielle MgO-sag blev dette bekræftet. Voldgiftsretten fandt desuden, at MgO-plader ud over at være et gængs og anerkendt produkt tillige skal være gennemprøvet i en sådan grad, at produktet kan anses for forsvarligt og fornuftigt til formålet.

I den tredje principielle MgO-sag fastslog voldgiftsretten, at manglende orientering af bygherren ikke var i strid med kvalitetssikringsbekendtgørelsen, idet beslutningen om at anvende MgO-plader var truffet efter 27. december 2013, hvor BYG-ERFA-erfaringsblad (21) ”Vindspærreplader i facader” blev udgivet. Udgivelsen af BYG-ERFA-erfaringsblad (21) var en ”blåstempling” af brugen af magnesiumbaserede plader som vindspærreplader. Derfor var anvendelse af MgO-plader efter udgivelsen af dette erfaringsblad ikke i strid med byggetidens viden.

Færre udgifter

Byggeskadefonden fremhæver i sin årsberetning, at de principielle afgørelser, der blev afsagt i voldgiftsretten, medvirkede til, at Byggeskadefonden kunne afslutte mange af de anlagte sager forligsmæssigt med et gunstigt resultat for bygningsejerne til følge.

 Forligene har betydet, at Byggeskadefondens anslåede udgifter på ca. 450 mio. kr. til udskiftning af MgO-plader og til udbedring af følgeskader er nedbragt betragteligt, og ved udgangen af 2020 har Byggeskadefonden registeret udgifter på ca. 150 mio. kr. Udbedringerne forventes først afsluttet i 2022. Det er derfor ikke muligt at opgøre de samlede udgifter, som Byggeskadefonden har haft som følge af MgO-sagerne.

Byggeskadefonden er dog bevidst om, at anvendelsen af MgO-plader har haft store omkostninger for hele byggebranchen. Heller ikke her er der overblik over, hvad det har kostet branchen, men der har tidligere været nævnt et beløb i omegnen af en milliard kroner.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Send til en kollega

0.126