23948sdkhjf

24.500 kvm p-hus med nærgenbrugsstation og tagfarm i Ørestad

Ørestad Syd på Amager skal have et nyt et p-hus på 24.500 kvm. Men de seks etager skal ikke bare have plads til 600 biler. For at give ekstra til området skal der også indrettes en nærgenbrugscentral i stueetagen - en såkaldt udadvendt funktion – og gøres plads til en tagfarm på taget, med en restaurant, madskole og et grønt opholdssted. 

By & Havn har nu lanceret en åben projektkonkurrence for p-huset, som er navngivet ”P-hus Asger Jorn” efter placeringen ved Robert Jacobsens vej, nord for Asger Jorns Allé.

Konkurrenceopgaven består i at give forslag til udformning af parkeringshusets facader, kantzone og dele af det tilgængelige, grønne tag. Forslagene skal også give bud på en skulpturel udvendig adgangstrappe, et udsigtspunkt og en sti til nabobygningen, Himmelbyen, som p-huset skal bygges sammen med. P-husets tag vil derfor ligge i samme niveau som Himmelbyens gårdrum.

By & Havn har designet, anlagt og drevet p-anlæg i flere årtier og derigennem oparbejdet ekspertise med p-anlæg. P-husets geometri, konstruktion og principielle indretning fastlægges derfor af By & Havn og indgår ikke i opgaven. 

Bygningen på 24.500 kvm

P-hus Asger Jorn skal opførelse som et p-hus i seks etager med hver cirka 3.500 kvm. I stueetagen, Plan 0, etableres en nærgenbrugscentral på cirka 595 kvm samt blandt andet rampeanlæg og teknikrum. 

Plan 1-5 består af parkeringsdæk, rampeanlæg og trapper på i alt omkring 17.500 kvm. 

Endelig er der tagplanet, somfår tilgængeligt tag, trappetårne, trappe- og elevatortårn samt areal til tagfarm, forbindelsessti. 

For at leve op til By & Havns forretningsstrategiske målsætning for bæredygtighed er ambitionen, at P-hus Asger Jorn skal DGNB-certificeres til minimum guld.

Konkurrence efterfulgt af totalentrepriseudbud 

Processen indeholder kort fortalt konkurrencestart i denne måend, frist for at indlevere forslag til By & Havn den 12. august efterfulgt af offentliggørelse af vinderen den følgende måned. 

Det samlede projekt for råhus og p-hus facade skal udbydes primo 2022 i totalentreprise. Rådgiver vil i forbindelse med totalentreprisen bistå By & Havn med tilsyn på P-husets arkitektur i nødvendigt omfang. 

Denne udbudsfase er programsat til perioden februar 2022 til april 2022. 

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.125