23948sdkhjf

Lokale kræfter tager første stik på kultur- og idrætscenter ved Haderslev

Arkitekterne fra Tegnestuen Mejeriet får sammen med tømrer- og snedkerfirmaet Cawo fra Haderslev æren af at tage hul på første del af det, der på sigt bliver et kultur- og idrætscenter i Starup ved Haderslev. 

Sammen har de to firmaer således vundet konkurrencen om opførelsen af en ny springhal ved Staruphallen. En mellembygning kommer til at forbinde nybyggeriet med det eksisterende, oplyser Mejeriet på sin hjemmeside.

Haderslev Kommune er bygherre på springhallen, der gennemføres som totalentreprise. Der er tale om cirka 1.100 kvm og en anlægssum på 10,5 mio. kr. 

Hallen rummer faciliteter der understøtter både springgymnastik, håndbold og badminton.

Fakta: Starup Kultur- og Idrætscenter etape 1

Bygherre: Haderslev Kommune 

Totalentreprenør: Cawo 

Arkitekt: Tegnestuen Mejeriet 

Ingeniør: Ingeniør'ne 

Omfang: Cirka 1100 kvm 

Anlægssum: Cirka 10,45 mio. ekskl. moms.

Ude tager hallens udtryk udgangspunkt i den eksisterende hals struktur og får således en base i tegl og en mørk overdel i metal. Ud mod en fremtidig aktivitetsplads får hallen et udhæng, der giver læ og mulighed for ophold.

Den nye hal og mellemgang forventes klar til indvielse i sommeren 2022.

Projekt med fem faser

Projektet omkring det nye kultur- og idrætscenter i Starup består af mange til- og ombygninger. Derfor er projektet opdelt i fem faser, som bliver realiseret en efter en i takt med, at finansieringen falder på plads.  

Fase 1 fik den nødvendige finansiering, da Haderslev Byråd i december 2020 godkendte at støtte Starup Kultur- og Idrætscenter med 10,8 mio. kr. 

Kultur- og idrætscenterplanerne har dog yderligere fire faser. Først for – når den nye springhal står klar – er en ombygning af den nuværende gymnastiksal med et ekstra dæk, så centret kan tilføres et kultur- og træningshus. 

I de følgende faser skal café og køkken ombygges samt laves en aktivitetssal til blandt andet rytmisk gymnastik, dans, arrangementer og lignende.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094