23948sdkhjf

KPC køber uddannelsesejendomme og gør klar til projekt med 120 boliger

Beboerne i Vejle centrum skal snart sige goddag til yderligere 120 nye nabolejligheder. To ejendomme, som tidligere husede undervisningsinstitutionener, lader livet til fordel for nye boligejendommene på hjørnet af Flegmade og Boulevarden i Vejle.

En netop godkendt lokalplan giver plads til boligprojekter, skriver Colliers, som har formidlet projektsalget, i en pressemeddelelse. Køberen af ejendommen og projektet er KPC.  

Udviklingsprojektet har et samlet grundareal på cirka 9.500 kvm, så der nu kan skabes et sammenhængende byggeri med cirka 120 boliger i op til seks etager og 1.300 kvm erhverv i stueplanet til en dagligvarebutik. 

– En større del af den gamle ejendom var blevet ledig, efter at undervisningsinstitutionen FGU havde valgt at opsige deres lejemål. Ejendommen var ejet af et privat ejendomsselskab i Aarhus og dermed kunne vi hjælpe med lokal viden om Vejle kombineret med kendskab til ejeren, så vi kunne løse opgaven, fortæller partner og direktør for Colliers’ kontor i Vejle, René Neesgaard, i pressemeddelelsen.

Mægleren havde desuden kendskab til en naboejendom, som uddannelsesinstitutionen Campus Vejle gerne ville afsætte. 

De seneste år er området dog især konverteret til primært boliger, hvorfor det med tiden er blevet færdigudviklet med Vejle midtby og Vejles område for uddannelsesinstitutioner tættere forbundet. 

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Send til en kollega

0.141