23948sdkhjf

Bygger videre på FL Schmidts gamle fabrik - totalentreprise til Bgb

I den nye bydel i Valby, Valby Maskinfabrik, skal entreprenørfirmaet Bgb i totalentreprise opføre 77 boliger og et supermarked. 

Det oplyser firmaet med afdeling i Ishøj og hovedsæde i Skive i en pressemeddelelse.

BgB har siden 2012 haft en lang række tømrer- og snedkerentrepriser på de mange ejendomme i den nye bydel, der er opført på FL Schmidts gamle grund mellem Gammel Køge Landevej, Vigerslev Allé og S-togsbanen.

Nu gælder det så rollen som totalentreprenør på ejendommen ”Toften” på hjørnet af Vigerslev Allé og Gl. Køge Landevej. Ejendommen opføres for KFI Erhvervsdrivende Fond. 

- Noget af det, der gerne skulle være godt er, at det er Arkitema, der er arkitekter på projektet. Det er de samme arkitekter, der har tegnet bygningerne ved siden af, VA1 og VA2, som er opført i en lignende arkitektur. På den måde er det nærmest tredje gang, Arkitema tegner projektet, fortæller Mads Volmer Nielsen, projektchef og partner i Bgb, i pressemeddelelsen.

- Når det er færdigt, skal det se ud som om at Toften og VA2 er samme ejendom, med et fælles gårdrum, de samme stålaltaner og samme facader i røde teglsten, fortsætter han.

Ejendommen opføres med et råhus i betonelementer, med butikken i stueetagen, og lejligheder fordelt på syv opgange fra kælder til 6. sal med penthouse. Lejlighederne er på to til fem værelser. Bygningens afslutning ud mod Toftegaards Plads er tegnet med en runding, og bygningen kommer til at fremstå som en del af den større karrébebyggelse ud mod Vigerslev Allé.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.109