23948sdkhjf

Udviklingen af Aabenraa som fremtidens købstad

En langsigtet og ambitiøs plan for udviklingen af Aabenraa har modtaget tilsagn om 1,8 mio. kr. fra Realdania.
Aabenraa Kommune ønsker at udarbejde en langsigtet plan for udviklingen af Aabenraa by med fokus på midtbyens rolle. Planen går under navnet ”Aabenraa - Fremtidens Købstad”.

Visionerne er store; Byen skal udvikle sig til at blive den mest levende og moderne købstad i landet. Bymidten skal være karakteriseret ved by- og landskabsrum af meget høj kvalitet, hvad angår arkitektur, strukturer og materialer. De kvaliteter, midtbyen har i dag, skal videreføres og udvikles frem mod 2035, hvor byen har 700 års jubilæum. Planen skal samtidig favne alle de igangværende planer og projekter i midtbyen og være med til at afføde nye, spændende projekter.

Visionen kommer Aabenraa Kommune nu tættere på, idet Realdania netop har givet tilsagn om at bidrage til planen med 1,82 mio. kr. Byrådet har allerede selv frigivet 800.000 kr. af de 1,5 mio. kr., som kommunen skal bidrage med af sammenlagt 3,3 mio. kr. til udarbejdelse af visionsplanen.

Konkurrenceprogram på vej
Analyser og forundersøgelser af forskellige relevante temaer skal sammen med inddragelse af centrale interessenter i første fase danne grundlag for et konkurrenceprogram om planen.

Derefter inviterer Aabenraa Kommune og Realdania en række tværfaglige teams af arkitekter, landskabsarkitekter og byplanlæggere til at komme med konkrete forslag til, hvordan planen kan gøres til virkelighed. En dommerkomite vælger vinderforslaget, som offentliggøres i midten af 2013.

Efter endt udarbejdelse vil kommunen arbejde for, at visionsplanen kan realiseres i perioden 2014 frem til 2035. Sygehus Sønderjylland i Aabenraa står færdigt i 2018 og er således en vigtig milepæl i det lange perspektiv, hvor centrale dele af visionsplanen skal være realiseret.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109