23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

Bøde på 16.000 kroner: Chauffør kørte med dårlige dæk og overlæs

Dommer i Odense straffer chauffør med bøde på 16.000 kroner og betinget frakendelse af førerret
Annonce

Retten i Odense har idømt en 42-årig chauffør en bøde på 16.000 kroner og en betinget frakendelse af førerretten for at køre med otte dårlige dæk og overlæs.

Det var en julidag sidste år, at lastbilen blev standset i Grønnemose ved Aarup. Det skete i forbindelse med en kontrol foretaget af politiets Tungvognscenter Syd.

Annonce

Politifolkene vurderede, at lastbilens dæk var i meget dårlig stand, og derfor tilkaldte man en bilinspektør. Denne vurderede, at otte af bilens dæk var i en så ringe forfatning, at de skulle skiftes, førend bilen kunne få lov til at fortsætte.

Annonce

Dommeren ved Retten i Odense slog fast, at to af dækkende var så dårlige, at de i sig selv udgjorde det, der hedder en alvorlig "sikkerhedskritisk fejl". Derudover var de seks øvrige dæk i tilpas ringe stand til, at de samlet set udgjorde en sikkerhedskritisk fejl.

Annonce

Lastbilen havde ikke bare dårlige dæk. Der var også overlæs.

Chaufføren valgte at acceptere rettens afgørelse, og sagen vil derfor ikke blive anket til Østre Landsret.

At frakendelsen af chaufførens førerret blev gjort betinget, betyder, at han fortsat kan køre lastbil, for så vidt han består en kontrollerende køreprøve inden seks måneder, og at han ikke frakendes førerretten igen i løbet af de kommende tre år.

Annonce

/ritzau/

Annonce
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.111|