23948sdkhjf

Skana Entreprise udvider med ny afdeling

Med Kim Beyer Pedersen i spidsen etablerer virksomheden nu en ny kloak- og betonafdeling, der bliver led i opbygningen af en ny klimastrategi.
Autoriseret kloakmester og struktør Kim Beyer Pedersen er ansat i en nyoprettet stilling som afdelingsleder med ansvar for opbygning af en ny kloak- og betonafdeling i Skana Entreprise.

Kim Beyer Pedersen kommer fra et job i Jeudan Servicepartner, hvor han som teknisk ansvarlig kloakmester og murerkonduktør siden 2009 har opbygget virksomhedens kloakafdeling med en omsætning på 12 mio. kr.

Han startede karrieren som autoriseret kloakmester i egen murer- og tømrervirksomhed, men efter 16 år i egen virksomhed valgte Kim Beyer Pedersen at fortsætte karrieren som fastansat kloakmester og projektleder. I perioden fra 2006 til 2009 var han blandt andet ansat i byggeselskaberne CEG og Lyngby Byggeselskab.

Som afdelingsleder hos Skana Entreprise bliver Kim Beyer Pedersen krumtap i at opbygge og udvikle en helt ny kloak- og betonafdeling, der side om side med virksomhedens dybgående kompetencer inden for energirenovering, kommer til udgøre fundamentet for implementering af en ny klimastrategi i Skana Entreprise.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078