23948sdkhjf

Ja til kulturelt fælleshus sætter fart på 100 millioners projekt på Falster

Bygning skal huse museum, bibliotek, borgerservice og billed- og musikskoler på havnen i Nykøbing

Idéerne for en fælles bygning for museum, bibliotek, borgerservice og kulturskoler på havnen i Nykøbing Falster får grønt lys.

Byrådet i Guldborgsund Kommune har således godkendt visionsoplægget for Bastebro, som den nye bygning kaldes.

– Opførelsen af Bastebro er et helt afgørende åbningstræk for realiseringen af helhedsplanen for udvikling af erhvervshavnen her i Nykøbing, siger borgmester i Guldborgsund Kommune Simon Hansen om planerne.

Navnet Bastebro

Den nye flerfunktionelle kulturbygning på havnen i Nykøbing Falster har fået det foreløbige navn Bastebro. 

Navnet refererer dels til at bygningen skal placeres lige ud for Bastebrostræde, som har sit historiske navn fra den gang der på dette sted lå en sammenbunden bro. 

Derudover refererer navnet til at byen og sundet nu bindes sammen, og at Lolland og Falster bindes sammen med den planlagte cykel/gang-bro, som kommer til at ligge ved den nye bygning.

Kilde: Guldborgsund Kommune

Bastebro skal huse Museum Lolland-Falster, Guldborgsund Kommunes Bibliotek & Borgerservice, billedkunstskole og musikskole, og siden helhedsplanen for udviklingen af hele havneområdet i Nykøbing Falster blev godkendt i efteråret 2021, har de fire kulturinstitutioner samarbejdet om et visionsoplæg, der er udarbejdet af E+N Arkitektur.

Fra kommunen peger man nu også på gevinsterne ved at samle fire kulturinstitutioner under ét tag. De samme kvadratmeter kan så at sige bruges flere gange, og i forhold til institutionernes nuværende arealforbrug er vurderingen, at det samlede antal kvadratmeter kan reduceres med 30 pct.

Byggeri er tidligere anslået at blive på 9.500 kvm fordelt på to etager med de 4.141 kvm til Museum Lolland-Falster.

Afsat 100 millioner 

Ud over godkendelsen af visionsoplægget for Bastebro sætter Økonomiudvalget også ekstra skub i udviklingen af hele den sydlige del af havnen – fra Bastebrostræde til Frederik den IX´s bro. 

Derfor skal de 100 mio kr., der er afsat til realiseringen af helhedsplanen bruges til udvikling af tre nye byrum: Udenoms arealerne ved Bastebro, som bliver en ny central plads i byen med adgang til vandet, byrummet ”Kondensens Forhave” som er byens grønne udendørs opholdsstue. I området er der plads til en stille pause, et frokostmøde eller arrangementer under åben himmel på en mindre scene.

Opførelsen af Bastebro er et helt afgørende åbningstræk for realiseringen af helhedsplanen for udvikling af erhvervshavnen her i Nykøbing Simon Hansen, borgmester i Guldborgsund Kommune

Sidst men ikke mindst skal byrummet ”Sundparken” ligge i den sydlige del af havnen. Nogle af de nuværende bygninger som eksempelvis Markedshallen og Sukkerladen vil indgå som en del af byrummet. Sukkerladen vil på et senere tidspunkt fungere som parkering, mens Markedshallen bliver et sted, der kan huse små værksteder, atelier og små madfestivaller.

– Nu sætter vi alle vores kræfter ind på udviklingen af den sydlige del af havnen, og vi glæder os til at planer og forberedelser begynder at tage fysisk form. Lige nu arbejder vi også på at få etableret et svømmeområde, så vi kan bruge vandet aktivt. Én af hjørnestenen i helhedsplanen er jo netop at give vandet tilbage til byen og borgerne, hvilket også er med til at udvide byrummet og give plads til aktiviteter på vand fortæller programleder for havneudviklingen Anders V. Møller.

Han og alle andre må dog væbne sig med tålmodighed.

Årelange udsigter

Ifølge planerne vil de første spadestik på området blive taget i slutningen af 2024.

Indtil da arbejdes der med lokalplaner for området og senere med konkrete projektforslag for bygningerne og byrummene.

Den anden del af realiseringen af helhedsplanen, som indeholder den nordlige del af havnen forventes tidligst at blive igangsat om nogle år, når de nuværende lejere fraflytter havneområdet.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Medlemmernes egne nyheder
Se alle medlemsnyheder
Mest læste
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Byggeriet blev sat i stå: Nu vil Fælledby kære sag til landsretten
Udvikler vinder stor byudvikling: Rådhusgrund bliver til boliger
Ballerup vælger vindere af 14.000 kvm klimakile
Var anklaget for millionsvindel: Byggechefer slipper for straf
Ophæver navneforbud i sag om storentreprenørs insiderhandel
Region fjerner 550 ton forurenet jord fra legeplads
Andre Nordiske Medier
Metal Supply DK
Wood Supply DK
Jern & Maskinindustrien
Mester Tidende
Licitationen
Nordiske Medier DK

Send til en kollega

0.125