23948sdkhjf

Tal for alternativer til forkætret havneudvidelse i Aarhus er nu klar

Alternativerne koster mere, medfører større CO2-udledning og opfylder ikke havnens behov

Hvad ligger til grund for de aarhusianske politikeres behandling af en mulig udvidelse af Aarhus Havn? 

Det kan alle nu blive meget klogere på; Aarhus Kommune har netop offentliggjort et samlet beslutningsgrundlag for behandling af havnens ansøgning om etablering af Yderhavnen.

Bølgerne er gået højt i debatten, som fulgt i kølvandet på præsentationen af Aarhus Havns planer om en udvidelse med blandt andet 100 hektar landarealer plus et nyt havnebassin ved Østhavnen i Aarhus.

Beslutningsgrundlaget indeholder en række nye analyser og beregninger, der er blevet udarbejdet efter en udvidet inddragelsesproces, som er fulgt efter præsentationen af udvidelsesplanerne. 

Blandt andet er lavet en ny analyse af alternative forslag til Yderhavnen, som et flertal i byrådet tidligere har ønsket, samt nye CO2-beregninger for projektet, fremhæver Aarhus Havn i en pressemeddelelse om projektet.

Indregner skyggepris på CO2

Klimaet og den grønne omstilling har fyldt meget på de borgerkonferencer og temamøder, der er blevet afholdt, og derfor har Cowi udarbejdet nye beregninger for CO2-udledninger.

– Nu har vi så fået nye beregninger, som understreger, at Yderhavnen kan bidrage med CO2-besparelser – og dermed også, at det har nogle klimamæssige konsekvenser at sige nej til Yderhavnen, lyder det fra havnedirektør Thomas Haber Borch.

– Man kommer desværre ikke uden om, at anlægsprojekter udleder CO2, fortsætter havnedirektør.

Han påpeger samtidig, at man fra havnens side har arbejdet med at reducere udledningen ved at justere projektet.

– Derudover har vi udarbejdet en ambitiøs udbudsmodel, hvor vi indregner en skyggepris på CO2 på hele 1.500 kr. pr. tons, uddyber Thomas Haber Borch som håber, at det vil tilskynde entreprenørerne til at reducere CO2-udledningerne-.

Analyse: Alternativer giver større CO2-belastning

Aarhus byråd har et flertal efterspurgt en analyse af fire konkrete alternative forslag til Yderhavnen. Der er tale om bedre udnyttelse af eksisterende arealer, etablering af tørhavn ved Framlev vest for Aarhus, samarbejde med Grenaa Havn samt en udvidelse af havnen mod nord.

Analyserne viser ifølge Aarhus Havn, at de ikke imødekommer det fremtidige arealbehov, og både er økonomisk dyrere og udleder mere CO2 end havnens forslag.

– Selvfølgelig er der potentielt mulighed for at reducere Yderhavnen, men analysen viser, at det har nogle konsekvenser, som jeg sådan set mener er ret væsentlige, siger Thomas Haber Borch.

Nu er det op til de folkevalgte i Aarhus at vægte de konsekvenser og hensyn.

Nøgletal for Yderhavnsprojektet

Nye havnearealer i alt: 105 ha

Terrænkote for havnearealer: 3,2 m

Kajanlæg:
- etape 1: 850 m
- etape 2: 250 m

Højder:
- kraner (6 i alt) op til 144 m
- bygninger op til 30 m
- belysning 30 m
- containeropstilling 24 m

Godskapacitet: ca. 5,5 mio. tons

Udførelsesperioder:
- ydermole år 2023-2025
- etape 1 år 2025-2032
- etape 2 år 2032-2050

Kilde: Aarhus Havn

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Medlemmernes egne nyheder
Se alle medlemsnyheder
Mest læste
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Kurator peger på to hovedårsager til entreprenørkonkurs
Malmos styrker ledelsen: Er hentet samme sted som direktøren
Underskud hos OBH: Sådan vil direktør gør firmaet til et af branchens bedste
Institut for Menneskerettigheder vil af med nøgenkalendere på arbejdet
Skanderborg på vej med hovedentreprise på børnehus til 50 millioner
Dropper kurator-krav efter Muffbygs konkurs
Andre Nordiske Medier
Metal Supply DK
Wood Supply DK
Jern & Maskinindustrien
Mester Tidende
Licitationen
Nordiske Medier DK

Send til en kollega

0.172