23948sdkhjf

Arkitektfirma under rekonstruktion: Direktør melder om ”positiv dialog” med kreditor

Corona, konkurser hos samarbejdspartnere, tvister og udskudte opgaver har ført til for stor gæld

Arkitektvirksomheden Kullegaard A/S fra Holbæk er - som Building Supplys søstermedie Licitationen kunne fortælle torsdag eftermiddag - under rekonstruktion. 

Nu er arkitektfirmaet, der med udgangen af 2022 have omkring 30 ansatte, på banen med beskrivelse af situationen  i en pressemeddelelse. 

Over de seneste fire år har tegnestuen løbende tilpasset forretningen og strukturen for at "fremtidssikre virksomheden," hedder det sig blandt andet. Det indebærer ændring i ejerkreds og medarbejderstab, løbende nedskrivning af igangværende arbejder og øget fokus på indtjening.

Tiltagene har dog vist sig ikke at været nok til at afværge konsekvenserne fra et uforudsigeligt marked, der blandt andet har været præget af Corona. Derudover har en række historiske projekter haft indflydelse på den samlede økonomi, blandt andet konkurser hos samarbejdspartnere, tvister og udskudte opgaver. 

Konsekvensen har været, at virksom­hedens gæld har vokset sig for stor.

Den daglige drift fortsætter

Ledelsen arbejder nu med en plan for at håndtere det i samarbejde med virksomhedens primære kreditor, og i de indledende drøftelser er der ifølge Kullegaards ledelse "klare indikationer på, at der støttes op om en rekonstruktion". 

– Vi er meget glade for, at kreditor er positivt indstillet, så der kan ske en hurtig afklaring inden for de næste to til tre uger. Med det udgangspunkt har vi et rigtig godt grundlag for fremtiden, siger Kasper Kullegaard, medejer og adm. direktør.

Arkitektfirmaet fortsætter derfor den nuværende drift, og leverer som aftalt overfor kunder og samarbejdspartnere. Desuden understreges det, at hverken leverandører eller underrådgivere kommer til at lide tab under rekonstruktionen.

I det igangværende regnskabsår har Kullegaard leveret efter forventningerne, og der ses en lønsom drift. Der er derfor et økonomisk fundament at bygge videre på, og rekonstruktionsplanen omfatter blandt andet indskud af kapital fra virksomhedens ejere, hvilket yderligere understøtter dette.

Ændret fokus

Som led i forretningsoptimeringen har Kullegaard også ændret fokus i markedet. 

Virksomheden har blandt andet arbejdet på at vinde flere rammeaftaler og opbygge langvarige samarbejdsrelationer, der løbende genererer omsætning, hvilket er lykkes – blandt andet i relation til ombygning for erhvervskunder med en kompleks bygningsmasse inden for life science og produktion samt boligbyggeri i den almene sektor.

Virksomheden har efter eget udsagn i dag en markant anden omsætningssammensætning end tidligere. Der er derfor en fortsat tro på, at virksom­heden har en plads i markedet mange år frem, slutter meddelelsen.

Kullegaard A/S (under rekonstruktion)
Regnskabsår 2020/21 2019/20
Valuta mio. DKK mio. DKK
Bruttofortjeneste 23,3 26,7
Resultat af primær drift -2,6 -3,0
Resultat før skat -3,5 0,0
Årets resultat -2,7 0,0
Balancestatus 39,4 37,8
Egenkapital 2,0 4,7
Antal ansatte 41 48
Kilde: CVR

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Medlemmernes egne nyheder
Se alle medlemsnyheder
Mest læste
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Kurator peger på to hovedårsager til entreprenørkonkurs
Malmos styrker ledelsen: Er hentet samme sted som direktøren
Underskud hos OBH: Sådan vil direktør gør firmaet til et af branchens bedste
Institut for Menneskerettigheder vil af med nøgenkalendere på arbejdet
Skanderborg på vej med hovedentreprise på børnehus til 50 millioner
Dropper kurator-krav efter Muffbygs konkurs
Andre Nordiske Medier
Metal Supply DK
Wood Supply DK
Jern & Maskinindustrien
Mester Tidende
Licitationen
Nordiske Medier DK

Send til en kollega

0.094