23948sdkhjf

Typehusfirma bygger 14 familiehuse på flyvestation

Nordlejren, den gamle kasserne på Flyvestation Værløse, udvides nu med boligområdet Laanshøj. Her skal Nyt Hjem opføre 14 enfamiliehuse.
De nye familiehuse i Laanshøj skal være den moderne modpart til de eksisterende bygninger i området, som er renoveret nænsomt og i den oprindelige stil.

- Området i og omkring Laanshøj er helt fantastisk, og man er virkelig tæt på den smukke natur. Området har været militært siden begyndelsen af det forrige århundrede og har derfor ikke været tilgængelig for offentligheden. De færreste har derfor oplevet stedet på tæt hold, og set hvor storslået det faktisk er. Vi har derfor meget store forventninger til netop dette boligprojekt, udtaler Morten Egeriis-Maj, direktør Nyt Hjem.

De i alt 14 huse opføres i to plan og i to forskellige størrelser; henholdsvis 150 m² og 166 m². Til alle boligerne medhører carport, der er centralt placeret som solgård, så man kan sidde ugeneret for solen. Det første hus står færdig og klar til indflytning den 1. juni 2013.

Spændende blanding af nybyggeri og renovering
De eksisterende bygninger i Laanshøj er renoveret i oprindelig stil og omdannet eksklusive boliger. Samtidig skal der opføres en række nybyggede boliger, der er tænkt som den moderne modpart til de eksisterende bygninger. Alt i alt en spændende blanding af nybyggeri og renovering, og alt sammen med udgangspunkt i, og respekt for, stedets historier og værdier.

- Værdierne passer super godt til vores koncept, og de boliger vi skal bygge i Laanshøj. Her er store vinduespartier en central del af alle boligerne. Vinduespartierne kommer til, at skabe en flydende overgang mellem inde og ude, og man får derfor frit udsyn til den smukke natur og de fredede områder, der omkranser boligerne, siger Morten Egeriis-Maj.

Om Flyvestation Værløse
Med forsvarsforlig fra 2004 blev det besluttet af nedlægge Flyvestation Værløse . Siden er ”nordlejrens” bygninger og store arealer blevet solgt og udviklingen igangsat. I dag er restaurering og indretning af boliger gennemført i de brugbare gamle bygninger. De resterende arealer er og bliver planlagt til boligområder med adgang til store rekreative arealer.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062