Omfattende konflikt afblæst: Lønmodtagere siger ja
Målfotoet er endt med et ja til overenskomstaftalerne for de næste to år.
Det er netop blevet offentliggjort af Forligsinstitutionen, der har til formål at bistå både arbejdsgivere og lønmodtagere ved forhandlingerne.
I alt 79 pct. har stemt ja til det såkaldte mæglingsforslag, viser resultatet af urafstemningen.
Dermed står danskerne altså ikke over for en omfattende storkonflikt efter det, som ellers på forkant af flere fagbosser var udråbt som de "sværeste forhandlinger nogensinde".
Det er selvom medlemmerne inden for ét område, byggeriet, vendte tommelfingeren ned. Her sagde 50,3 pct. nej. Det er dog det samlede flertal blandt de 410.000 stemmeberettigede lønmodtagere, som tæller, hvorfor det er endt med et samlet grønt lys.
Tillæg til udlændinge
Af samme grund har også byggeriet nu fået vedtaget den overenskomst, der blev indgået 7. marts. Den betyder blandt andet, at minimumslønnen øges med 9 kr. over to år. Oveni lønforhøjelserne kommer blandt andet også et lønløft til elever og lærlinge, højere løn under sygdom og flere redskaber i indsatsen for et bedre arbejdsmiljø.
Præcis hvor store stigningerne bliver, skal dog først forhandles endeligt hjem ved de efterfølgende lokale lønforhandlinger.
Byggeriets overenskomstaftale i hovedtræk
- Den toårige overenskomstaftale på byggeriets område gælder for omkring 80.000 ansatte og sætter derudover rammen for mindst lige så mange andre i bygge- og anlægssektoren.
- Aftalen medfører, at minimumssatserne stiger med 4,5 kr. i både 2023 og 2024.
- Prislisterne, som danner grundlag for akkordarbejde, stiger med 4 procent i 2023 og 3,9 procent i 2024.
- Aftalen sikrer udenlandsk arbejdskraft et ekstraordinært boligtillæg på op til 25 kroner i timen i de første fire måneder, man arbejder i Danmark. Hvis arbejdsgiveren ikke har stillet en passende bolig til rådighed i løbet af de fire måneder, kan man få tillægget i op til 12 måneder.
- Fritvalgskontoen, som nu hedder "særlig lønopsparing" stiger med 1,8 procentpoint.
- Arbejdsgiverens pensionsbidrag stiger med 2 procentpoint, mens medarbejderbidraget reduceres fra 4 til 2 pct.
- Der er sikret et generelt lønløft på otte procent over de to år for elever og lærlinge. Deres indbetaling til den særlige lønopsparing hæves også med to procent.
Kilde: Dansk Industri/3F/Ritzau
Mere nyskabende - og det mest omtalte - har været et såkaldt boligtillæg på 25 kr. i timen til udenlandske byggearbejdere i de første fire måneder, de arbejder i Danmark. Tillægget kan blive forlænget i op til 12 måneder.
Ideen er at mindske løngabet - og dermed også på sigt at flade konkurrencen mere ud - mellem dansk og udenlandsk arbejdskraft.
Skyhøj inflation
Overenskomstforhandlingerne i 2023 blev skudt i gang på et bagtæppe af historisk høj inflation, som har udhulet købekraft hos lønmodtagerne. Lønningerne er ganske vist steget det seneste år. Men reallønnen - altså når den er korrigeret for inflation - er på tværs af faggrupper faldet med 4,2 pct. på ét år.
Derfor var der da også lagt op til armlægning mellem arbejdsgiverne og lønmodtagerne om netop lønnen, og risikoen for et nej og en konflikt blev set som historisk høj, lød det fra flere iagttagere.
Kort inden forhandlingernes startskud kom ovenikøbet det nu vedtagne forslag fra SVM-regeringen om at afskaffe Store Bededag som helligdag. Det blev af flere set som bare et yderligere benspænd for de vanskelige forhandlinger.
Men i takt med, at forligene løbende blev indgået i februar og marts, fik tonen en anden lyd.
Aftalerne indeholdt så store fordele for lønmodtagerne, at et ja var noget mere sandsynligt. Sådan lød det blandt andet i Licitationen - Byggeriets Dagblad fra arbejdsmarkedsforsker Søren Kaj Andersen efter aftalen på byggeriets område blev indgået 7. marts.
Fjerde nej
Skuer man tilbage over de foregående overenskomstforhandlinger, er det niende gang i træk, medlemmerne i fagbevægelsen har sagt ja. Byggeriet har dog historisk - ligesom i år - været langt mere skeptisk.
Hver anden gang de sidste 16 år, i alt tre gange, har medlemmerne nemlig stemt 'nej' til aftalerne. 2023 markerer det fjerde.
Ligesom det er tilfældet i år er byggeriets skepsis ikke siden 1998 endt i storkonflikt, fordi det er alle stemmeberettigede på det private arbejdsmarked, som tælles med i afgørelserne. Her har områder som industrien og transportområdet været mere positivt stemte.
Byggeriets nye overenskomst afløser den eksisterende aftale, der blev indgået i marts 2020.
