Slut med glemt værktøj: Ny teknologi giver besked, hvis et værktøj mangler

I bygge- og anlægsbranchens bestræbelser på at opnå økonomiske besparelser og bidrage til et mere bæredygtigt byggeri og den grønne omstilling, er effektivisering et af nøgleordene.
I den proces er det store svind af værktøj, og ikke mindst de store mængder af tid, som en håndværker bruger på at lede efter forlagte regnskaber, ikke et særlig hjælpsomt fænomen. Men det er desværre ganske udbredt i håndværksbranchen.
Det ønsker virksomheden ABAX, der er en af Europas største teknologivirksomheder med løsninger til flådestyring og udstyrskontrol, at gøre op med. Derfor har de nu lanceret en ny service, som giver realtidskontrol over beholdning af værktøj og udstyr på tværs af flåden af køretøjer.
Vores nye løsning, som er den første af sin art på markedet, kommer til at hjælpe kunder i alle brancher med at opnå stor effektivitet. Morten Strand, administrerende direktør i ABAX
Morten Strand, administrerende direktør i ABAX, forklarer, at aktører i byggebranchen med flåder af køretøj og værdifuldt udstyr vil have gavn af den nye løsning.
– Hos ABAX stræber vi altid efter at gøre hverdagen nemmere for vores kunder med løsninger, der hjælper med at administrere den mobile del af virksomheden – det kalder vi Smart Mobility, udtaler han i en pressemeddelelse, hvori han uddyber:
- Vores nye løsning, som er den første af sin art på markedet, kommer til at hjælpe kunder i alle brancher med at opnå stor effektivitet, siger Morten Strand.
Stort kundebehov imødekommes
ABAX Smart Inventory adviserer inden for få minutter både chauffør og flådeleder i tilfælde af, at et køretøj senest 10 minutter efter afgang mangler et bestemt stykke værktøj.
Den hurtige reaktionstid giver den enkelte virksomhed økonomiske besparelser, da tabte arbejdstimer minimeres, ligesom klimabelastningen reduceres ved færre spildture.
Ved at sende beskeder, når et værktøj bliver glemt eller tabt, giver det flåde- og virksomhedsejere en ekstra tryghed om, at chaufførerne har de nødvendige værktøjer til enhver tid Senior Product Owner hos ABAX, Stig Fossum
Senior Product Owner hos ABAX, Stig Fossum, udtaler i samme pressemeddelelse, at de har udviklet ABAX Smart Inventory for at imødekomme et behov, som de fortæller, at mange har efterspurgt i flere år.
- Vi ved, at der ofte spildes både tid og penge, fordi køretøjer ikke er korrekt udstyret, eller fordi værktøj glemmes ude på opgaven. Tracking er i sig selv nyttigt for at identificere, hvor værktøj, maskiner og biler er, og med ABAX Smart Inventory tager vi det skridtet videre, siger han og fortsætter:
- Ved at sende beskeder, når et værktøj bliver glemt eller tabt, giver det flåde- og virksomhedsejere en ekstra tryghed om, at chaufførerne har de nødvendige værktøjer til enhver tid, siger Stig Fossum.