23948sdkhjf

”Aktiviteten har være for høj” hos stor jysk entreprenør

Bundlinjen i nyt regnskab skuffer på ledelsesgangen hos EMR Murer & Entreprenør

Omsætningsrekorden blev slået for andet år i træk hos EMR Murer & Entreprenør i 2022/23.

Den store entreprenørvirksomhed lægger således knap 180 mio. kr. til toplinjen, som rundende milliarden i forrige regnskabsår. 

Alligevel er der ikke tilfredshed på ledelsesgangen i Nørre Snede.

Driftsresultatet er nemlig på et lavere - og ifølge firmatoppen - skuffende niveau. Også overskuddet er en del mindre end forventet og betegnes mindre tilfredsstillende.

For høj aktivitet

Forklaringen på den uventede høje omsætning skal findes i det foregående års udskydelser og har ifølge ledelsesberetningen i 2022/23-regnskabet den negative konsekvens, ”at aktiviteten har været for høj.”

EMR, Murer & Entreprenør A/S
Regnskabsår 2022/23 2021/22
Valuta mio. kr. mio. kr.
Nettoomsætning 1.249,7 1.071,7
Bruttofortjeneste 24,0 42,5
Driftsresultat 11,8 30,4
Resultat før skat 12,9 32,9
Årets resultat 10,4 26,3
Balancestatus 355,6 349,7
Egenkapital 88,3 95,6
Gns. antal heltidsansatte 334 292
Kilde: CVR

Hertil kommer, at firmaet er blevet ramt af ekstra omkostninger som følge af de kraftigt stigende materiale- og ydelsespriser, som kun i nogen grad har kunnet føres over på kunderne.

"Derudover har vi kunnet konstatere et tab på en væsentlig entreprise, og som gør resultatpåvirkningen i indeværende år, har været betydeligt negativ fra denne sag," skriver ledelsen også, dog uden at sætte navn på den konkrete sag.

Lavere aktivitet og tilfredsstillende resultat

Ser man frem mod resultaterne af det igangværende regnskabsår, 2023/24, er EMR-ledelsens forventning et planlagt lavere aktivitetsniveau. 

Forventningen knytter sig til ordrebeholdningen, der betegnes historisk høj, og de udarbejdede budgetter. 

Desuden forventes et positivt drifts- og regnskabsmæssigt resultat samt et tilfredsstillende resultat.

Se nøgletal for:
Læs mere om: REGNSKABER
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.8