23948sdkhjf

Mindre udlån til danske virksomheder i forhold til resten af Nordeuropa

Det samlede udlån til erhvervslivet i Danmark har udviklet sig meget mere i stil med Sydeuropa fra 2008-2012. Erhvervslivet har derfor stadig et behov for flere strenge at spille på, mener DI.
Mange især mindre og mellemstore virksomheder giver udtryk for, at de opfatter finansieringssituationen som vanskelig, viser en DI-medlemsundersøgelse. Især adgangen til lån med længere løbetid, vurderer DI, er en udfordring flere steder.

- Trods den seneste tids stabilisering af situationen, så ser vi stadig et behov for at give erhvervslivet flere strenge at spille på i forhold til at skaffe finansiering. Det kunne fx være at gøre det nemmere at skaffe finansiering via erhvervsobligationer, som vi forventer, at regeringen kommer med et udspil på til efteråret, mener konsulent Nikolaj Pilgaard fra Dansk Industri.

Uændret lån siden årsskiftet
Nationalbanken offentliggjorde onsdag tal for udviklingen i den finansielle sektors udlån til både husholdninger og erhvervslivet.

Tallene viser et stort set uændret udlån til erhvervslivet den seneste måned, hvilket har været tendensen siden årsskiftet.

- Det er glædeligt, at udlånet til erhvervslivet har stabiliseret sig siden årsskiftet, i stedet for at fortsætte den faldende tendens vi har set siden starten af krisen, siger konsulent Nikolaj Pilgaard.

Udlånsudvikling mere i stil med Sydeuropa
Men som han peger på, så viser Nationalbankens tal også, at det samlede udlån til erhvervslivet i Danmark har udviklet sig meget mere i stil med Sydeuropa fra 2008-2012 frem for den udvikling, der har været i Nordeuropa.

- I de nordeuropæiske eurolande har der faktisk været stigende udlån til erhvervslivet siden midten af 2010, konstaterer Nikolaj Pilgaard.

At udlånene til erhvervslivet er faldet så kraftigt siden krisens start i 2008 har ifølge DI-konsulenten en stor betydning for erhvervslivet, selv om udviklingen selvfølgelig også skal ses i lyset af, at udlånene i Danmark steg ganske voldsomt frem til 2008.

Kilde: Dansk Industri - http://www.di.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109