23948sdkhjf

Vindmølleproduktion tager al pladsen – havn har store udvidelsesplaner

Alene en udbygning i Odense Fjord og en ny sejlrende vil koste omkring 1,8 mia. kr.

Odense Havn vil udvide for flere mia. kr.

En af årsagerne til udvidelsen er pladsmangel på grund af vindmølleindustrien.

Firmaet Bladts fabrikation af fundamenter til havvindmøller og Vestas fremstilling af naceller sluger i dag så meget af pladsen på havnen, når de skal produceres og udskibes, at en udvidelse er nødvendig.

Det fortæller direktør for Odense Havn, Carsten Aa, til Fyens Stiftstidende.

Han forklarer, at Europas havne snart er fyldt op, på grund af de nye vindmøllers enorme dimensioner, og udvidelsen af Odense Havn er planlagt til 1,7 mio. kvm.

- Hvis vi skal bidrage til den grønne omstilling, er vi nødt til at have plads til produktionen af møllerne i Danmark. Desuden er det en meget attraktiv branche, som vi har brugt mange penge på at bygge op, så det vil da være ærgerligt, hvis alle arbejdspladserne er nødt til at flytte fra Danmark på grund af pladsmangel, siger Carsten Aa til Fyens Stiftstidende.

Ny sejlrende

En del af udvidelsen skal finde stede på et areal, Odense Havn allerede ejer, mens resten - 1 mio. kvm - skal komme fra en udvidelse ud i Odense Fjord.

Alene udbygningen i fjorden inklusive en ny sejlrende vil koste omkring 1,8 mia. kr.

Odense Havn forventer, at den senere på året kan aflevere den endelige ansøgning, når en lang række miljøundersøgelser er blevet gjort færdige og analyseret.

I allerbedste fald kan en udvidelse dermed tages i brug i 2028.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08