23948sdkhjf

Første spadestik er taget: Samarbejde giver nye boliger

I et samarbejde mellem Huscompagniet som totalentreprenør, PFA som investor og Deas som bygherrerådgiver opføres 52 rækkehuse i Svenstrup 

Et nyt boligområde henvendt til både børnefamilier og seniorer er på vej til at skyde op i Svenstrup syd for Aalborg. 

Første spadestik er taget til 52 rækkehuse, som opføres i et samarbejde mellem Huscompagniet som totalentreprenør, PFA som investor og Deas som bygherrerådgiver.

Boligerne bygges med en målsætning om at blive certificeret til DGNB Guld og er det første projekt i PFA’s rækkehuskoncept.

Udsigten til nye boliger glæder Lasse Frimand Jensen (S), borgmester i Aalborg Kommune:

- Svenstrup er en af Aalborg Kommunes største byer, og er meget attraktiv både for børnefamilier og seniorer. Det er positivt, at der bliver investeret i bæredygtige byggerier i byen, siger han i en pressemeddelelse.

Hos PFA Ejendomme ser man frem til at komme i gang med opførelsen.

- At bygge med en totalentreprenør, der er vant til at udvikle ejerboliger, gør os trygge i både kvaliteten og processen, siger Peter Morgan, ejendomschef hos PFA Ejendomme.

Rækkehusene bliver i et plan og varierer i størrelse fra 85 til 110 kvm. Der er planlagt grønne fællesarealer omkring de nye rækkehuse, som opføres i etaper frem mod maj 2026.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094