23948sdkhjf

Borgmester i byggeklynges bestyrelse: Vil have ”innovation ud til en hel nation”

Stor viden om innovation og erhvervsfremme i danske virksomheder ligger bag vestjysk borgmesters vej til bestyrelsen i den nationale klynge for byggeri og anlæg, We Build Denmark

Den nationale klynge for byggeri og anlæg, We Build Denmark, får et nyt bestyrelsesmedlem i skikkelse af Holstebros borgmester, H.C. Østerby (S).

Borgmesteren er blevet udpeget på baggrund af hans store viden om innovation og erhvervsfremme i danske virksomheder, og så bidrager han samtidig med en enorm erfaring, lyder det i en pressemeddelelse fra netværket.

- Han er en kompetent profil med en stor viden om det, som vi er sat i verden for; at understøtte virksomheder i bygge- og anlægsbranchen med viden, innovation og samarbejder, der bidrager til en grøn og digital acceleration, udtaler Martin Manthorpe, direktør for strategi, forretningsudvikling og public affairs i NCC og bestyrelsesformand i We Build Denmark.

Bygge- og anlægsklyngen og Holstebro Kommune har samarbejdet siden klyngens opstart i 2021. I særlig grad om at udbrede aktiviteter og innovationsindsatser til gavn for virksomhederne i bygge- og anlægsbranchen i det midt- og vestjyske.

- Udvikling af intelligente og grønne byer er en spændende udfordring at få indflydelse på gennem We Build Denmark. 

We Build Denmark

We Build Denmark er klynge for den grønne og digitale omstilling i bygge- og anlægsbranchen, som har mere end 300 medlemmer.

Organisationen faciliterer samarbejdsprojekter, hvor virksomheder og videninstitutioner udvikler nye løsninger sammen, der gavner hele branchen. 

Organisationen søger innovationsmidler i Danmark og EU til projekter særligt inden for vores fokusområder:

  • Byggematerialer
  • Build 4.0
  • Intelligente bygninger og byer

We Build Denmark har kontorer i København, Næstved, Rødby, Odense, Aarhus, Holstebro og Aalborg.

Kilde: We Build Denmark

- Det handler om at øge kompetencerne i byggeriet og gøre brug af forskning og ny teknologi. Det er den vej, vi skal, og det går stærkt, siger H.C. Østerby, der for nylig er udpeget af Erhvervsministeriet som medlem af Indstillingsudvalget for Bæredygtig Byudvikling.

Innovation til hele landet

I borgmesterens optik behøver innovation og grøn omstilling ikke altid store, forkromede planer. Det handler om handling, og her mener H.C. Østerby, at også de mindre kommuner kan gå forrest med innovationsprojekter og erhvervspartnerskaber, som andre byer og aktører kan lære af:

- Det er essentielt for en landsdækkende organisation, at vi får ”innovation ud til en hel nation”, udtaler Martin Manthorpe og tilføjer: 

- Derfor er det en styrke, at H.C. har erfaring med, hvordan vi lykkes med at samle erhvervslivets partnere om projekter og indsatser, og her er jeg sikker på, at vi er mange, der kan lære af Holstebro Kommune og deres erhvervsindsatser.

We Build Denmarks bestyrelsesmedlemmer:

  • Martin Manthorpe, NCC (bestyrelsesformand)
  • Lars Storr-Hansen, Danske Arkitektvirksomheder (næstformand)
  • Kurt Adamsen, Isolerings-Gruppen (næstformand)
  • Anders Stouge, direktør, DI Byggeri
  • Christian Helweg, direktør, Råt&Godt
  • Hans Stavnsager, borgmester, Faaborg Midtfyn Kommune
  • Mette Glavind, direktør, Teknologisk Institut
  • Michael H. Nielsen, direktør, MHN Consult
  • Natalie Mossin, Institutleder, KADK – Det kongelige akademi
  • Rasmus Abildgaard Kristensen, Danfoss
  • Simon O. Rasmussen, chefrådgiver, Tekniq Arbejdsgiverne
  • Steen Christiansen, borgmester, Albertslund Kommune
  • H.C. Østerby, borgmester, Holstebro Kommune

Kilde: We Build Denmark

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141