Haltons intelligente emhætter giver bæredygtige løsninger til Nordborg Resort
Center Parcs er en førende udbyder af familieferier og ejer 27 familieresorts i Holland, Belgien, Frankrig og Tyskland. Nu åbner snart første resort i Danmark og i Skandinavien –
Center Parcs Nordborg Resort beliggende direkte ud til Lillebælt og tæt på den dansk-tyske grænse, strækker sig ud på over 190 hektar i den smukke natur på Nordals med hele 440 feriehuse, et cykel- og aktivitetscenter, en bondegård og en Aqua Park med rutsjebaner, bølgebad og udendørs pool.
Derudover rummer resortet en række spisesteder, hvor der er tænkt på både bæredygtighed, energiøkonomi – og ikke mindst det gode indeklima for medarbejderne i køkkenerne. Det understreges af valget af emhætter, hvor man er gået med de intelligente og effektive Halton M.A.R.V.E.L.-emhætter.
Systemet reagerer lynhurtigt på høje overfladetemperaturer – og på både stigninger og fald i overfladetemperaturer. Jan True, Tekniske chef hos Halton
Halton M.A.R.V.E.L. – en superhelt af en emhætte
Halton M.A.R.V.E.L. VAV-systemet har et automatisk behovsstyret ventilationssystem, der giver en enestående regulering af udsugningsluftmængden på den enkelte emhætte – uden at kompromittere det resulterende indeklima.
En faktor der er altafgørende for et velfungerende behovsstyret køkkenventilationssystem er reaktionstiden for den enkelte emhætte ved kogeaktivitet. Der findes forskellige systemer på markedet, hvor nogle er baseret udelukkende på den resulterende temperatur i fraluften, men M.A.R.V.E.L.-systemet inkluderer en kogeaktivitetssensor med en termografisensor, som måler overfladetemperaturen i et defineret område under emhætten.
“Systemet reagerer lynhurtigt på høje overfladetemperaturer – og på både stigninger og fald i overfladetemperaturer. Det er praktisk, når der fx åbnes en ovn, eller man smider en bøf på grillen. Systemet skruer selv op og ned for udsugningen, så man automatisk får optimeret indeklimaet,” forklarer Jan True, der er teknisk chef hos Halton.
Besparelsen for Nordborg Resort
Det er ikke småpenge, der kan spares med denne intelligente løsning fra Halton. Den samlede maksimale udsugningsluftmængde for alle restauranterne i Nordborg Resort er ca. 32.500 m³/h. Erfaringsmæssigt vil den gennemsnitlige driftsmæssige besparelse på luftmængden være ca. 40% af den maksimale. Antages det, at køkkenerne er i drift 12 timer om dagen, kan den årlige besparelse estimeres til 200.000 kr. om året samt en årlig besparelse på 8,8 ton CO2. Besparelsen dækker både ventilatordrift samt luftbehandling og er selvfølgelig afhængig af energiforsyning og aktuelle energipriser.
FAKTA: Halton
Halton Group er en familieejet, global teknologileder inden for indendørs ventilationsløsninger til krævende rum – bl.a. i sundhedsinstitutioner, laboratorier, professionelle køkkener og restauranter. Virksomheden er specialiseret i at levere skræddersyede løsninger, der sikrer komfortable, produktive og energieffektive indendørs miljøer.
Se mere på www.halton.dk
Kilde: Halton