Et år efter bro blev revet ned er intet sket: - Hvorfor tænker man sig ikke om

Da Aarhus Kommune i november 2023 akut rev en bro ned på Ormslevvej i Aarhus-bydelen Viby, var der nok ingen, der havde forventet, at de efter mere end et år fortsat ikke ville have set synet af en ny bro.
Men sådan er realiteten for borgerne på og omkring Ormslevvej.
Det skriver TV 2 Østjylland.
Dengang stod vandet så højt på begge sider af broen, at man akut bad om at få broen revet ned, så vandet kunne komme igennem. Så akut, at Aarhus Kommune dengang ikke vidste, hvad det ville betyde for fremtiden.
- Hvorfor tænker man sig ikke om, før man fjerner sådan en? Det er noget overilet noget. Det viser det jo også, når der endnu ikke er sket noget, ellers ville det være sket.
Sådan lyder det fra 72-årige Jette Meldgaard Andersen til mediet, som er en af beboerne omkring Ormslevvej, som tydeligt har kunnet mærke, at broen er væk.
Hun har været afhængig af bussen for at komme ud til sygehuset, men på grund af nedrivningen af broen, kan hun ikke længere komme hen til bussen. I stedet skal hun nu gå den kilometerlange tur til Viby Torv for at tage bussen, og det samme skal flere af hendes naboer, som er afhængige af rollatorer.
Aarhus Kommune har indsat en flexløsning, men det betyder, at beboerne skal bestille en flextaxa i god tid.
Siden nedrivningen har flere af Jette Meldgaard Andersens naboer forsøgt at råbe kommunen op for at få at vide, hvad der skal ske og hvornår, men uden held.
- Det føles som om, at man kommer vand på en gås.
Broen, der lå i udmundingen af Viby Renseanlæg, var ved nedrivning blevet presset efter længere tid med masser af nedbør, og man frygtede fra kommunens, at det ville skabe en "yderst kritisk situation" hvis vandet ikke kunne flyde igennem.
Ifølge Peter Ryberg Neess, som er afdelingsleder i Trafik og Vejdrift i Aarhus Kommune, er sagen kompliceret, fordi kommunen aldrig har stået i situationen før. Det er en af årsagerne til den lange ventetid.
Derudover er der flere juridiske udfordringer og større undersøgelser, som har betydet, at kommunen først nu kan sætte et tal på, hvad en genopbygning vil koste.
Omegnen af 2,5-3 mio. kr. vil det gå hen at koste for genetableringen af broen, som samtidig også skal hæves, for at Aarhus Vand kan få vand under broen og undgå endnu en potentiel nedrivning. Heldigvis kan brovederlaget genbruges, hvilket gør det væsentligt billigere.
Men at kommunen nu ved, hvad prisen er, betyder ikke, at de er færdige med regnestykket. Ifølge Peter Ryberg Neess skal Aarhus Kommune og Aarhus Vand nu til at blive enige om, hvordan de fordeler omkostningerne mellem sig.
- Den slags penge hænger jo ikke bare på træerne, siger Peter Ryberg Neess.
Men det giver Jette Meldgaard Andersen ikke meget for.
- Det er noget svineri, at det først er nu, de skal til at finde ud af, hvem der skal betale. Nu er det halvandet år siden. Det hører ingen steder hjemme. Det er godt nok kommunalt.
Indtil da har kommunen stillet krav til Aarhus Vand om at stille en midlertidig cykel og gangbro op, som forhåbentlig allerede bliver stillet op i februar. Halvandet år for sent ifølge Jette Meldgaard Andersen.
- Det skulle de jo have gjort dengang. Hvis de gør det nu, udskyder det vel bare, at de laver en ordentlig bro igen. Det er jeg bange for, lyder det fra hende.
Havde det stået til Jette Meldgaard Andersen, var arbejdet med broen gået i gang i morgen. Men hun må væbne sig med tålmodighed.
Først når Aarhus Kommune og Aarhus Vand er blevet enige om fordelingen af omkostningerne, skal kommunen igennem en udbudsproces og finde en entreprenør til at lægge beton.
Peter Ryberg Neess skyder det til, at beboerne om et halvt år kan glæde sig over at få deres bro tilbage.