23948sdkhjf

Fra Hinnerup til Las Vegas: Danmarks dygtigste tørner sammen i grusgrav

Landets dygtigste maskinførere tørner sammen i dyst, når Zeppelin i slutningen af maj afholder Åben Grusgrav i Hinnerup,

Hinnerup skal huse verdens største maskinførerkonkurrence, når Zeppelin Danmark senere på måneden afholder Åben Grusgrav.

I Global Operator Challenge dyster nogle af Danmarks dygtigste maskinførere i præcision og teknik. Bag konkurrencen står den danske Zeppelin-distributør Caterpillar, der vil bruge konkurrencen til også at sætte fokus på en branche, der er presset på arbejdskraft.

– Det er fantastisk, at vi får muligheden for at afholde så stort et event i vores egen baghave. Det giver os mulighed for at vise vores faglighed, passion og stolthed, udtaler Lars R. Poulsen, marketings- og kommunikationsansvarlig hos Zeppelin Danmark, i en pressemeddelelse.

Mangler hænder på rattet

Håbet er dog også, at virksomheden med gennem arrangementet kan medvirke til, at der i fremtiden er flere kvalificerede hænder til at gribe rattene i landets entreprenørmaskiner.

- Vores håb er, at vi, ved at afholde konkurrencen, også kan få flere til at få øjnene op for en karriere som maskinfører, for vi står i en situation, hvor der er enorm mangel på maskinførere, og det presser branchen i hele landet, siger Lars R. Poulsen.

Ifølge Zeppelin Danmark viser seneste opgørelse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR), at der i anden halvdel af 2024 var over 800 ubesatte stillinger for maskinførere i Danmark.

Det man mærker man bland andet hos entreprenørvirksomheden Jens Karstensen A/S, der lige nu mangler minimum 10 maskinførere. Og det har konsekvenser.

– Manglen på maskinfører er et enormt problem. Vi må sige nej til opgaver, og det koster os vækst. Lige nu har vi lejet 20 fører fra udlandet, og de gør det godt, men sprogbarrierer betyder, at de skal følges med danske kolleger, og det hæmmer os på vores effektivitet, siger Jens Karstensen, direktør i Jens Karstensen A/S.

Han håber, at en øget opmærksomhed på faget kan være med til at tiltrække flere unge.

– Vi er klar til at tage lærlinge ind, så vi forhåbentlig kan være med til at vende tendensen og få flere ind i et fag, der virkelig er essentielt for hele den danske infrastruktur og byggebranche, siger Jens Karstensen.

Åbne maskiner, åbne muligheder

Med Global Operator Challenge håber Zeppelin altså at tage et vigtigt skridt og lokke flere unge til en branche med fart på og store muligheder.

Derfor inviterer de besøgende ind i grusgraven for selv at prøve maskinerne, så de kan få indblik i maskinernes mange teknologier og hjælpefunktioner. Kombinationen af konkurrence og hands-on oplevelser skal give de besøgende et indblik i, hvad det indebærer at være maskinfører og de muligheder, det bringer med sig.

– Det er en karrierevej med både ansvar, spændende opgaver og stor teknologisk udvikling. Det handler ikke bare om at flytte jord, det handler om at bygge fremtidens Danmark, siger Lars R. Poulsen.

Global Operator Challenge afholdes i 41 lande, hvorefter vinderne mødes i semifinalerne i Malaga. Konkurrencen rundes af med en storstilet finale i Las Vegas i 2026.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109