Manglende handling kan koste 400 milliarder kroner: - Vi ved, hvad der skal til
Af Simon Kirkegård
Byggeriet står over for en afgørende opgave, hvis de danske byer skal være klar til fremtidens klimaforandringer.
Og det kræver handling hurtigst muligt, mener Mette Glavind, ph.d. og direktør for Byggeri og Anlæg ved Teknologisk Institut. Både når det gælder økonomi og måden, Danmark skal bygge på fremadrettet.
- Vi ved, hvor risikoområderne er, så vi skal tænke os om og undlade at bygge i sårbare zoner, siger hun.
Mette Glavind påpeger, at materialer skal kunne modstå fugt, og at bygningers nederste etager må få en ny funktion.
- Der skal anvendes materialer, der kan tåle vand, mens bygningerne skal designes, så stueetagen får en anden funktion end den, vi typisk ser i dagens byggeri. Det bliver ikke her, man skal opbevare sine mest værdifulde ejendele, siger direktøren.
Paradokset er, at byggeriet samtidig ønsker at benytte flere biogene materialer, som ikke nødvendigvis tåler vand og mere ekstremt vejr.
Sikre eksisterende byggerier
Men udfordringerne stopper ikke ved nybyggeri. Den største opgave er ifølge Mette Glavind at sikre den eksisterende bygningsmasse, hvor forsikringsselskaberne i stigende grad afviser at dække gentagne vandskader.
- Løsningerne må ikke kun være store betondiger, der er trælse at kigge på. De skal bidrage til gode bymiljøer og øget biodiversitet, siger Mette Glavind og fremhæver Klimakvarteret på Østerbro, hvor regnbede og opsamlingsbassiner er eksempler på løsninger, der både beskytter og forskønner.
En DTU-undersøgelse fra 2024 påpegede, at det vil koste omkring 150 mia. kr. at forebygge klimaforårsagede skader, mens udbedring af skader kan løbe op i det tredobbelte. Hun håber derfor på politisk vilje på Christiansborg, da der kan være mange gevinster at hente ved rettidig investering i klimasikring og relaterede initiativer.
- Kan vi udvikle de gode løsninger, kan det også blive en eksportsucces, som andre lande kan bruge, ligesom vi har set med vindmøllerne. Det kan kun blive en samfundsgevinst, siger Mette Glavind.
Hun tilføjer:
- Det handler om at prioritere, handle og samle data. Vi ved, hvad der skal til. Nu skal Christiansborg også være med.
Artiklen er en del af temaet Folkemødet 2025.
