23948sdkhjf

Randers Tegl i offensiven med nye stentyper

BYGGERI’14: Randers Tegl har investeret ny produktionslinje og udvikling af nye løsninger for at imødekomme arkitekternes efterspørgsel.
Den 16. udgave af Byggeri-messen åbnede tirsdag i Fredericia. Blandt udstillerne er Randers Tegl, der har skruet betydeligt op for investeringerne på det seneste med øget fokus på nye produkter og etablering af en ny produktionslinje på Hammershøj Teglværk.

- På linjen skal vi blandt andet producere de nye stenformater og stentyper, som bygherrer og arkitekter i stigende omfang efterspørger. Nogle af de nye produkter kan vi allerede præsentere som prototyper her på Byggeri ’14, sammen med eksempler på nye løsninger med præfabrikerede tegllofter, der er godt på vej til at vinde indpas i hele Skandinavien, fortæller arkitektrådgiver Peter Rune Mortensen.

Nye digitale værktøjer
Randers Tegl har deltaget på samtlige Byggeri-messer, siden det daværende TUN Byg i 1982 flyttede fra Bella Center i København til MesseC i Fredericia. Der er sket en utrolig udvikling siden dengang, og hos Randers Tegl har man for længst erkendt, at produktet ikke kan stå alene.

På standen i hal D kan de besøgende derfor også stifte bekendtskab med en helt ny hjemmeside og tagvisualiseringsprogrammet ”My Roof”, der kan hentes som applikation til pc og tablet.

- Programmet gør det muligt at få visualiseret, hvordan man, ved hjælp af fotos af en given bygning, kan se, hvordan den vil tage sig ud med et nyt tag med tagsten fra Randers Tegl. Det er et unikt værktøj til at træffe sit valg ud fra, lyder det fra Peter Rune Mortensen.

Byggeri’14 løber over fire dage og slutter fredag eftermiddag. Arrangørerne fra Danske Byggecentre melder om en tilfredsstillende start med 4.136 besøgende på åbningsdagen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11