23948sdkhjf

FSB bygger 124 boliger på Frederiksberg

Nu går starten til et nyt projekt med ungdomsboliger, dagligvarebutik og Falck-station.
Frederiksberg Kommune har givet grønt lys for, at boligselskabet FSB kan bygge 124 nye ungdomsboliger i området ved Nordre Fasanvej og Bispeengbuen. Det oplyser kommunen på sin hjemmeside.

De nye lejligheder skal være med til at imødekomme behovet for boliger til et stigende antal unge under uddannelse.

- Frederiksberg er en dynamisk vidensby med flere videregående uddannelser og mange studerende. Rigtig mange af dem vil gerne bo i kommunen, og det stiller krav til os om at etablere flere studieboliger. Derfor er jeg ekstra glad for, at vi nu benytter den gamle Falck-grund til dette vigtige formål, siger borgmester Jørgen Glenthøj (C).

Planerne omfatter en Lidl-butik og en lille Falck-station i stueplan, mens de 124 ungdomsboliger bygges i højden. De kommende beboere får desuden glæde af spændende grønne områder, der etableres i første sals højde. Alle boliger får eget bad og toilet samt et lille køkken. Hertil kommer fælles studierum, et stort fællesrum med køkken samt vaskeri og flere store tagterrasser til udendørsliv.

Projektet er udviklet i samarbejde med KPC og Arkitema. Går alt efter planen, kan de 124 ungdomsboliger stå klar til indflytning i 2016.
Kommenter artiklen
Tip redaktionen
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Send til en kollega

0.203