23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nordeas milliarddomicil: Råhuset lukkes til oktober (#7)

Færdiggørelsen af Nordeas nye hovedsæde i Ørestaden er skubbet to måneder - men det er helt efter planen.
I samarbejde med CRM-Byggefakta sætter Building Supply i disse uger fokus på de 10 største igangsatte byggerier i 2014. I dag er turen kommet til Nordea nye hovedsæde, som er nummer syv på listen.

Nordea Ørestad - nyt hovedsæde

Projekttype:Nybyggeri, anlægsarbejde
Areal:46.600 kvm (uden kælder)
Budget:1.000 mio. kr.
Stadie:Råhus undervejs
projektperiode:marts 2014-december 2016
Adresse:Ørestads Boulevard, Grønjordsvej

Ved siden af DR-byen i Ørestaden er håndværkerne i fuld gang med at opføre af Nordeas nye hovedsæde. MT Højgaard, der er totalentreprenør, skal aflevere projektet til bygherren den 31. januar 2017.

I øjeblikket har cirka 120 håndværkere deres daglige gang på byggepladsen. De kommer fra virksomhederne MT Højgaard, Lindpro, Airteam og Enco.

- Det går fuldstændig efter planen. Vi opererer med plus minus én dag. Vinteren er ikke kommet hertil. Den eneste dag med sne var den 29. december, men på det tidspunkt var der få folk på pladsen, så vi har været heldige, siger projekteringschef Jens Haldager.

Facader monteres på 80 dage

Projekteringschefen fortæller videre, at to tredjedele af råhuset er rejst på nuværende tidspunkt. Til juni begynder man at montere facaderne.

- Fra vi starter med at montere facaderne går der 80 dage, før huset er lukket den 1. oktober, siger Jens Haldager.

Byggeprojektet pris var oprindeligt på 900 millioner kroner. Men lejeren, Nordea Ejendomme, har fået tilpasset apteringen for 100 millioner kroner, og det har fået den samlede entreprisesum op på én milliard kroner. Samtidig er færdiggørelsen også rykket to måneder fra december 2016 til 31. januar 2017.

5.500 kvadratmeter handelsgulv

Projektet er tegnet af Henning Larsen Architects i samarbejde Signal Arkitekter, SLA og Cowi og opføres i overensstemmelse med BR2020.

Huset kommer til at bestå af to bygninger med et samlet areal på ca. 40.000 kvadratmeter og skal blandt andet rumme et handelsgulv på 5.500 kvadratmeter.

I byggeriets første etape opføres to bygningskroppe med en markant hovedindgang. Kontoretagerne bliver udført som glasstrukturer med vinklede facader og vippende tagformer.

Deltagere

Bygherre: Nordea Ejendomme. Investorer: Pension Danmark, Lærernes Pension, Nordea Liv & Pension. Bygherrerådgiver: Rambøll Danmark A/S. Totalrådgiver: Henning Larsen Architects A/S. Ingeniør: Cowi A/S. Landskabsarkitekt: SLA A/S. Indretningsarkitekt: Signal Arkitekter ApS. Totalentreprenør: MT Højgaard A/S. Alu-/glasfacade: Scheldebouw. Beton: MT Højgaard A/S. El: Lindpro A/S. Elementer: Spæncom A/S, Dan-Element A/S. Elevator: Kone A/S. Gartner: Peter Gotthard Magnusson. Jord/kloak: MT Højgaard A/S, Sorø Maskinudlejning A/S. Murer: MT Højgaard A/S, Stål: Peikko Danmark ApS. Tømrer: MT Højgaard A/S. Ventilation: Airteam A/S. VVS: Enco A/S.

De største byggerier Se tema
BREAKING
{{ article.headline }}
0.173