23948sdkhjf

Arkitektturpolitik: Rammer for liv - Rammer for vækst

Kulturminister Brian Mikkelsen og økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen har offentliggjort regeringens samlede arkitekturpolitik under overskriften: "Arkitektur-nation Danmark, rammer for liv - rammer for vækst."
Begivenheden er historisk. Aldrig før har Danmark haft en så omfattende arkitekturpolitik. Som noget ganske unikt er den udarbejdet i et tværministerielt samarbejde mellem Kulturministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet, Socialministeriet, Udenrigsministeriet, Miljøministeriet, Transport- og Energiministeriet samt Universitets- og Bygningsstyrelsen, Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste og Slots- og Ejendomsstyrelsen.

Den beskriver på 10 forskellige indsatsområder en lang række konkrete initiativer, der skal bidrage til at fastholde og fortsætte udviklingen af høj kvalitet i dansk arkitektur.

• Det offentlige byggeri skal have større arkitektonisk kvalitet.
• Privat efterspørgsel efter arkitektonisk kvalitet skal fremmes.
• Arkitektonisk kvalitet og effektivt byggeri skal gå hånd i hånd.
• Innovativ arkitektur skal skabe sundt tilgængeligt og bæredygtigt byggeri.
• Det støttede byggeri skal have større arkitektonisk kvalitet.
• Arkitektonisk kvalitet i planlægningen skal have høj prioritet.
• Den arkitektoniske kulturarv skal vedligeholdes og udvikles.
• Eksporten af dansk arkitektur skal have bedre betingelser.
• Dansk arkitektur skal have et stærkt vækstlag.
• Den danske arkitektuddannelse skal være blandt verdens bedste.

Kulturminister Brian Mikkelsen siger om den nye politik:
- Arkitekturen udgør en vigtig ramme for liv og vækst i Danmark og dermed også for vores velfærd. Overalt udgør de fysiske omgivelser rammen for vores liv. Derfor er det vigtigt, at samfundets fysiske rammer har høj arkitektonisk kvalitet. Dette skal regeringens arkitekturpolitik medvirke til.

Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen siger om arkitekturpolitiken:
- Danmark har allerede en stærk og konkurrencedygtig arkitektbranche, men med regeringens arkitekturpolitik styrker vi den på en række områder. Arkitekturen har betydning for Danmarks vækst i den globale økonomi – også inden for andre brancher. Hertil kommer det store innovationsarbejde, som arkitekturen kan være drivkraft for samt arkitekturens betydning for Danmarks brand i udlandet.

Kilde: Kulturministeriet - www.kum.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079