Friis & Moltke overtager aktiviteterne i Arkitekterne Venndt
Arkitektfirmaet Friis & Moltke A/S har pr. 1. januar 2008 overtaget aktiviteterne i Arkitekterne Venndt i Aalborg.
Tegnestuens arbejdsområde har primært været bolig- og erhvervsbyggeri. Henrik Venndt vil fortsat være tilknyttet som konsulent frem til færdiggørelsen af de overtagne igangværende opgaver.
Friis & Moltke A/S har afdelinger I Aalborg, Århus og Køge og beskæftiger ca. 60 heraf 20 i Aalborg. Friis & Moltke A/S har de senere år stået bag byggerier som Medicinerhuset og Sygehuskapellet i Aalborg, Læsø Kur og Helse og det nye statsfængsel i Østjylland.
Det vil primært være tegnestuen i Aalborg, der skal videreføre opgaverne fra Arkitekterne Venndt.
Yderligere oplysninger kan findes på Friis & Moltke A/S hjemmeside
Kilde: Friis & Moltke A/S